Sarkofag til 29 millioner: Nu vil kongen ikke begraves i den

Der er ikke planer om at ændre den bekostelige sarkofag, dronningen tidligere har fået udført til sig selv og prinsgemalen

Den berygtede og bekostelige sarkofag. Foto: /ritzau/
Den berygtede og bekostelige sarkofag. Foto: /ritzau/
Følg Underholdning
Følg Kongelige

For mere end syv år siden henvendte dronning Margrethe sig til staten for at få penge til et projekt, der skulle gøre hendes og kong Henriks gravsted klar.

Ekstra Bladet fik for fire år siden en aktindsigt i sagen om gravstedet, og den viste, at Statsministeriet bevilgede kongehuset over 29 millioner kroner til projektet.

Men nu viser det sig, at pengene kun bliver brugt på dronningen.

Kong Henrik vil nemlig ikke begraves sammen med hende, selvom det er tradition. I en pressemeddelelse udsendt torsdag oplyser kongehuset, at kong Henrik ikke ønsker at lade sig begrave med dronningen, men at han stadig gerne vil begraves i Danmark - ikke i Frankrig.

De ikke mindre end 29.355.000 kroner blev bevilget til, at kunstneren Bjørn Nørgaard kunne lave en sarkofag af glas. Det dyre kunstværk kan ses ovenfor.

Ingen ændringer
Ekstra Bladet har været i kontakt med Lars Bang Petersen, der er administrationsleder ved Roskilde Domkirke. Han har ikke hørt om, at der skal ske ændringer ved Bjørn Nørgaards design af sarkofagen.

- Vi stiller os bare til rådighed. Det, jeg fokuserer på, er, at der ikke kommer til at være nogle ændringer ved den sarkofag, Bjørn Nørgaard arbejder på, siger administrationslederen.

Selve nyheden vil Lars Bang Petersen ikke forholde sig til.

- Det er en personlig overvejelse. Det tilkommer ikke os at have en mening, siger han til Ekstra Bladet

Lis Frederiksen, der er tidligere menighedsformand i Roskilde Domkirke og tidligere pressechef i kongehuset, siger, at hun har respekt for, at det er en personlig beslutning.

- Det er familien egen afgørelse. Jeg har respekt for, at det er en personlig beslutning, men jeg har ikke nogen yderligere kommentar til det, siger hun.

Biskop måtte flyttes
Dronning Margrethe - som nu bliver den eneste, der bliver begravet under sarkofagen - har haft et ønske om at blive begravet i Skt. Birgittes Kapel, og det ønske blev imødekommet.

Det betød dog, at en biskop, som ellers var begravet på stedet, måtte flyttes.

Således blev biskop Oluf Mortensen flyttet, så der kunne være plads til dronningen og oprindeligt Henrik. Nu kun Daisy.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind