En ny hverdag tager form for prins Nikolai.
I går stod den 18-årige student på rad og række med sine medstuderende i Varde, hvor han de kommende to år uddanner sig som reserveofficer på Hærens Sergentskole i den sønderjyske by.
Prins Nikolai afslører: Går i fars fodspor
Det fremgår af et Facebook-opslag på kongehusets profil.
'Skolen uddanner kommende ledere og mellemledere til Hæren, og Prinsen og de øvrige sergentelever blev den første dag blandt andet introduceret til skolen og uddannelsen', oplyser kongehuset.
Far forventer det
Dermed går prinsen i fatters fodspor.
Prins Joachim startede i 1987 som rekrut i Dronningens Livregiment, men har senere fået flere stjerner på skuldrene.
De følgende år steg Joachim i graderne, og i 2015 blev han udnævnt som oberst af reserven i hæren.
Prins Nikolai springer ud som forsidemodel
Således forventede Jokke da også, at sønnike ville lade indskrive sig i militæret.
- Hvis han ellers har fysikken og lysten, så håber jeg da, at han vil gå ind i militæret. Ja, jeg forventer det nok, har prins Joachim tidligere sagt.
Heldigvis for prins Nikolai selv lader det til, at en tilværelse i militæret er ham nærliggende.
I et interview med modemagasinet Dust har han tidligere givet udtryk for sine varme tanker angående hæren.
Prins Nikolai afslører sine fremtidsplaner
- Jeg vil være så indflydelsesrig som muligt, og jeg vil helt sikkert gerne gøre en forskel. Når jeg starter i militæret efter sommerferien, vil jeg være en del af noget, der er større end mig selv, sagde han til magasinet.
Kun Fredes ældste søn, Christian, kommer til at være på støtten i fremtiden, og dermed skal også prins Nikolai forsørge sig selv.
Det lader dog til at gå udmærket, efter han tidligere på året gjorde debut som model.
Modelprinsen er blevet student
- Jeg ønsker ikke som sådan at forfølge en karriere som model, men snarere at se det som et job, der skal hjælpe mig på vej, mens jeg er under uddannelse, skriver han til ugebladet.