Sender tanker til Eriksen

Kronprinsparret sender deres tanker til Christian Eriksen efter den voldsomme hændelse på banen lørdag aften, hvor han kollapsede. Han har det godt nu, oplyser DBU

Kronprinsparret var selv til stede i Parken, hvor de var tydeligt berørte over situationen. Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
Kronprinsparret var selv til stede i Parken, hvor de var tydeligt berørte over situationen. Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix

'Det vigtigste i aften er, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt'

Sådan lyder det i et opslag på Kongehusets Instagram-profil lørdag aften efter den dramatiske kamp i parken mellem Danmark og Finland ved EM. Opslaget er underskrevet af kronprinsparret.

Det, der skulle have været en fodboldfest, udviklede sig pludselig til at dramatisk kaos, da den danske stjerne Christian Eriksen faldt om på banen.

Han måtte modtage hjertemassage og blev efterfølgende kørt på Rigshospitalet, hvor han efter omstændighederne har det godt, oplyste DBU tidligere lørdag aften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
 

Siden har Kronsprinsparret også reageret. Parret var selv til stede i Parken og oplevede altså de dramatiske scener tæt på.

'Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans, efter den store forskrækkelse vi alle fik,' udtaler parret i opslaget.

Tabte kampen
Efter længere tids venten blev kampen genoptaget. Det var efter spillernes eget ønsker, oplyste DBU.

Desværre kom Danmark dog hurtigt bagud til Finland, som også endte med at vinde kampen 1-0.

Selvom Danmark tabte, var det dog livet, der vandt lørdag aften i Parken i København.

Læs også: Beretning fra Parken: Chokerende ligegyldigt

Rystede fans ved Parken efter Eriksens kollaps: Troede han var død