Smilende Kong Henrik tilbage ved dronningens side

Kong Henrik er heldigvis kommet sig så meget over sin influenza, at han igen kan være ved sin kones side

Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, da dronningen og kongen skulle indlede deres sommertogt. Første stop på turen er Helsingør. (Foto: Mogens Flindt)
Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, da dronningen og kongen skulle indlede deres sommertogt. Første stop på turen er Helsingør. (Foto: Mogens Flindt)
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Der var ikke meget sommervejr over det, da dronning Margrethe og kong Henrik mandag middag indledte deres sommertogt.

Den røde løber var rullet sirligt ud, da regentparret i regn og rusk ankom til Københavns Havn med deres to gravhunde for at stige om bord på kongeskibet Dannebrog.

Kong Henrik fandt sin plads bag dronningen - og de to hunde. (Foto: Mogens Flindt)
Kong Henrik fandt sin plads bag dronningen - og de to hunde. (Foto: Mogens Flindt)
 

Smilende og glade vinkede dronningen og kongen til de få, der trodsede det dårlige vejr og var mødt op for at sende dem af sted.

Dronningen var ved at blive slået omkuld, da paraplyen skulle slås sammen i chaluppen, der skulle sejre regentparret ud til Dannebrog. (Foto: Mogens Flindt)
Dronningen var ved at blive slået omkuld, da paraplyen skulle slås sammen i chaluppen, der skulle sejre regentparret ud til Dannebrog. (Foto: Mogens Flindt)
 

Det er første gang, siden Kong Henrik sygemeldte sig i forbindelse med dronningens 75 års fødselsdag, at regentparret viser sig sammen officielt. Både balkonscenen, karetturen og gallafesterne måtte Margrethe klare uden sin mand ved sin side på den halvrunde dag. Og det ærgrede hende tydeligvis. 

Prins Henrik for syg til at deltage i dronningens fødselsdag

Efter karetturen gennem København den 16. april, sagde dronningen det meget tydeligt.

- Det var en ganske særlig oplevelse at køre gennem byen i dag med så mange mennesker langs ruten. Kun savnede jeg min mand ved min side. Han ligger derhjemme og savner at være med, men jeg skulle hilse mange gange, sagde dronning Margrethe i sin tale på Københavns Rådhus.

Nye billeder: Henrik i højt humør i Venedig

Dagen efter var Kong Henrik dog frisk nok til at rejse sig fra sit sygeleje og rejse til Venedig. Her hyggede han sig i et par dage og så alt andet en sløj ud, da han sad på Markuspladsen i kanalernes by.

Kong Henrik undersøgt på flere sygehuse

Siden Kong Henrik kom hjem fra Italien, har han været til flere undersøgelser på sygehuse i København. Først var han på Bispebjerg og dagen efter forlod han - som Ekstra Bladet kunne afsløre - ved middagstid Rigshospitalet med et stort plaster på hånden.

Se billederne: Her er kong Henrik på vej fra hemmelige undersøgelser

Siden har Kong Henrik passet flere officielle opgaver alene. Blandt andet var han fredag aften i Koncerthuset og uddele den eftertragtede Malko-pris.

Kong Henrik i Malkomeback
På benene igen: Kong Henrik til reception

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind