Annonce:
Annonce:

Smittet med coronavirus: Nu er der godt nyt

Dronningen blev konstateret smittet med coronavirus i sidste uge. Mandag aften modtager hun pris i Norge

Dronning Margrethe havde i januar i år 50-års jubilæum som regent, men fejringen blev udskudt på grund af pandemien. (Arkivfoto). Foto: Valentine Chapuis/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe havde i januar i år 50-års jubilæum som regent, men fejringen blev udskudt på grund af pandemien. (Arkivfoto). Foto: Valentine Chapuis/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Dronning Margrethe er ude af coronaisolation. Dermed deltager hun som planlagt ved overrækkelsen af Nordens Sprogpris 2022 og en efterfølgende gallamiddag i Oslo mandag.

Det oplyser kongehuset til Ritzau.

Dronningen blev testet positiv for corona tirsdag den 20. september.

Derfor måtte hun udeblive fra fejringen af sit eget 50-års jubilæum, som danske politikere var samlet til på Christiansborg fredag aften.

Mandag deltager hun dog som planlagt i Oslo. Her skal hun modtage Nordens Sprogpris 2022.

Foreningen Nordens Hus står bag prisen. Den mener, at dronningen 'er en vigtig stemme for nordisk samarbejde, fællesskab og sprog'.

- Et af dronningens budskaber har længe været, at yngre mennesker i Norden bør bruge skandinaviske sprog i mødet med hinanden, lød det fra foreningen i en pressemeddelelse i begyndelsen af september.

Annonce:

Foreningen Norden har siden 2010 uddelt prisen til en person, institution, myndighed eller organisation, som bidrager til at styrke den nordiske sprogforståelse.

Dronningen får overrakt prisen af den norske dronning Sonja.

Selv taler dronningen ifølge kongehuset fire sprog foruden modersmålet dansk. Det er fransk, svensk, engelsk og tysk.

Søndag skulle dronningen have set teaterstykket 'Den Vægelsindede' i Skuespilhuset i København som en del af fejringen af dansk teaters 300-års jubilæum, men her måtte hun udeblive på grund af coronasymptomer.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for coronasmittede fra april, må man tidligst forlade isolationen efter fire dage.

Dronning Margrethe havde 50-års regeringsjubilæum i januar i år, men fejringen blev udskudt grundet coronapandemien.

Efter den britiske dronning Elizabeths død den 8. september er dronning Margrethe nu Europas længst siddende nulevende regent.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: