Stilfærdig konfirmation: - Det er irriterende

Prins Christians konfirmation lørdag fra Fredensborg Slotskirke var grunden coronarestriktionerne en stilfærdig affære

25 gæster var lørdag indbudt til festligheder på Fredensborg Slot i anledning af prins Christians konfirmation.

Og selvom tronfølgeren og hans familie kunne fremvise brede smil til den fremmødte presse og publikum, var der ærgrelse at spore hos konfirmanden over den minimerede gæsteliste.

- Det er selvfølgelig lidt irriterende, men sådan er situationen med Covid, man kan ikke gøre så meget. De er med os i vores tanker og hjerter, lød det fra prins Christian på spørgsmålet fra pressen om familien fra udlandet, der ikke kunne deltage.

Prins Joachim og prinsesse Marie med prins Henrik og prinsesse Athena er grundet coronasituationen blevet i Paris, hvor de bor.

Også kronprinsesse Marys far og hans kone samt kronprinsessens familie i Australien var blevet hjemme.

Smilet var stort hos den forventningsfulde konfirmand, da han fulgtes med sin familie op til kirken. Foto: Jonas Olufson
Smilet var stort hos den forventningsfulde konfirmand, da han fulgtes med sin familie op til kirken. Foto: Jonas Olufson

Hyggelig fest
Alligevel kunne prinsen se frem til en hyggelig dag med fejring i den nærmeste familie og de nærmeste venners skød.

Og selvom festlighederne var minimeret, var stoltheden hos kronprinsparret over deres ældste søn det bestemt ikke.

- Det var meget rørende at se den lille mand, som nu er blevet en stor, flot ung mand, sagde kronprinsesse Mary til pressen efter højtideligheden i kirken.

Dronningen tog imod kronprinsfamilien på trappen ind til Fredensborg Slot. Foto: Jonas Olufson
Dronningen tog imod kronprinsfamilien på trappen ind til Fredensborg Slot. Foto: Jonas Olufson

Kronprins Frederik kunne da også fortælle, at det vakte minder fra hans egen konfirmation at se sønnen på den store dag.

- Det var dejligt at se, at se traditionen fortsætter også for vores familie. Når man selv har siddet i den varme stol, er det dejligt at se, at det fortsætter på bedste vis, sagde kronprinsen.

Familien fra udlandet må blive hjemme

Prins Christian blev lørdag konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Bagefter skulle fejring foregå privat i Kancellihuset.

Læs mere om konfirmationen her:

* Det var kongelig konfessionarius biskop Henrik Wigh-Poulsen, der forestod konfirmationen.

* Bagefter blev prinsen fejret i Kancellihuset ved Fredensborg Slot ved en middag for 25 personer.

* På grund af coronaretningslinjerne deltog ingen gæster fra udlandet. Prins Joachim og hans familie, der bor i Paris, var derfor ikke med. Det var prinsens morfar, John Donaldson, der bor i England, heller ikke.

* Med hensyn til familien i Australien var det ikke muligt for dem at deltage på grund af udrejserestriktioner.

* Heller ikke dronningens søster prinsesse Benedikte var blandt gæsterne ved dagens festligheder.

* Men prinsens to fætre prins Nikolai og prins Felix var med til fejringen.

* Fredensborg Slotskirke benyttes ofte til kongelige konfirmationer. Kronprins Frederik og prins Joachim er konfirmeret her, og det samme er dronningen og hendes søstre, prinsesse Bendikte og eks-dronning Anne-Marie.

Kilder: Kongehuset, Ritzau

Selvom konfirmationen nok ikke var blandt kongehusets dyreste arrangementer, koster de europæiske kongehuse store summer. Her kan du læse om, hvor dyre de royale familier er for Europas lande.

Ekstra Bladet var på pletten ved prins Christians konfirmation. Læs vores liveblog og se billederne fra dagen herunder ...

LIVE