Til dronninge-fejring: Ligeglade med klimahykleri

Fredag er dronningens 50-års jubilæum som regent, og hele den voksne del af familien var derfor taget til Roskilde, hvor der samtidig var mindehøjtidelighed for dronningens far, Frederik IX

Dronningen ankom i sin salonvogn, der dog i dag var elektrisk trukket. Foto: Jonathan Damslund
Dronningen ankom i sin salonvogn, der dog i dag var elektrisk trukket. Foto: Jonathan Damslund

Dronning Margrethe kunne fredag fejre sit 50-års jubilæum som regent, og det var samtidig en mulighed for at mindes hendes far, Frederik IX, som gik bort samme dag for 50 år siden.

Det blev gjort i Roskilde, hvor dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte ankom på Roskilde Station, hvorefter de fortsatte direkte til Roskilde Domkirke.

I sin nytårstale slog dronningen et slag for klimaet, mens Ekstra Bladet efterfølgende kunne afsløre, at der ikke var meget handling bag ordene. Hun tog nemlig sit knapt så klimavenlige tog fra Aarhus til København for at holde den selvsamme tale.

I dagens anledning var den fornemme salonvogn dog trukket af et elektrisk tog, og selvom de tilskuere, Ekstra Bladet talte med, havde hørt om klimahykleriet, var det ikke noget, der rørte dem synderligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Elise Keel, 68 år, Michelle Keel, 39 år og Sebastian på 22 måneder

- Det er jo primært for at vise ham (barnet, red.) det. Vi ved godt, han er lidt lille til at forstå tingene, men vi synes, det er vigtigt, at han lærer, der er et kongehus i Danmark.

- Så det er en tradition, I fører videre?

- Ja, det synes jeg. Og så er det også spændende at se et flot tog tæt på, når man er i den alder, siger Michelle Keel.

- I forhold til toget, så har vi skrevet om, at der faktisk sviner en hel del i forhold til klimaet, og dronningen nævnte jo i sin tale, at vi skal passe på klimaet. Hvad tænker I om det?

- Jeg tænker, at man skal holde fast i traditionerne. Så meget kører hun ikke i toget.

- Så det er vigtigere med traditionerne?

- Ja, det synes jeg, siger Elise Keel, som suppleres af sin datter:

- Et tog er da bedre, end hvis hun kom i en helikopter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Ulla Nielsen, 71 år

- Jeg kan nøjagtig huske for 50 år siden, hvor der faldt flyveblade ned fra luften - jeg boede ude på Christianshavn og var ung og nyforelsket - og der stod, at kongen var død. Det er jo fantastisk at kunne huske det, synes jeg.

- Vi skal huske, at Danmark er noget ganske særligt. At vi også tillader, at der kommer demonstranter ind og prøver at ødelægge vores storhed i det.

- Frederik skal vel også til en dag. Kunne det være et godt tidspunkt nu?

- Jeg synes, hun skal have lov til selv at bestemme. Det er nok mere os, der synes, at nu skal der ske noget. Så længe hun kan - og det kan hun. Hun har stadig noget at give af.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Thea Sophia, 19 år

- Jeg ville rigtig gerne prøve at se dronningen i levende live, og jeg tænkte, at det her var en rigtig fin måde at gøre det på.

- Nu er det jo dronningens 50 års-jubilæum, men Frederik står og venter på at træde ind på scenen. Ville det være passende nu?

- Hun skal gøre det, når hun føler, at Frederik er klar. Og hvis det er den dag, hun ikke er her mere, så bliver det den dag, og hvis det bliver før det, så bakker jeg hende selvfølgelig op.

- Hørte du hendes nytårstale i år?

- Ja, det gjorde jeg. Den var virkelig smuk, og jeg synes virkelig, det var pænt, at hun satte så stor pris på sundhedsvæsnet og alt det, vi gør for hinanden. Og at hun satte rigtig meget fokus på mentalt helbred.

- Hun nævnte også klimaet, og efterfølgende har vi skrevet om, at hun får trukket sin salonvogn af et tog, der bestemt ikke er klimavenligt. Hvad tænker du om det?

- Det er selvfølgelig noget, man skal tænke over, men det er også en udfasning. Vi har jo heller ikke kun elbiler, så det er en udfasning, der sker over nogle år. På et tidspunkt skal det hele selvfølgelig være drevet af el, men det behøver ikke være nu. Så længe vi også har diesel- og benzinbiler.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.