- Det var klart en af de bedre taler, og dronningen kom da også ind på et par overraskelser i begyndelsen af sin tale. Uden at være politisk fik hun fortalt os, at vi bør vise tillid og forvente ansvar til og af hinanden. Det fandt jeg meget fint. Det er utroligt vigtigt i et lille land som vores, at vi holder fast i vores værdier og ikke er bange for at vise tillid, mener Ulf Pilgaard, der jo fra tid til anden i Cirkusrevyen giver sig ud for at være vor monark.
- En anden fin ting i talen var, at hun nævnte de mange syriske flygtninge, som vi skal tage ordentligt imod og hjælpe til at finde fodfæste. Der er ellers partier nok, som vil slå politisk mønt af det spørgsmål, selv om flygtningene har det ad helvede til, når de ankommer.
Ulf Pilgaard påpeger, at dronning Margrethe for første gang direkte nævner skolebørnene og sætter det at lære noget på dagsordenen - samtidig med at hun understreger, at det ikke behøver at ende på universitet, men fint kan være en håndværkeruddannelse, man vælger.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.