Voldsom video: Mand torpederet af hest for øjnene af Mary og børnene

Under søndagens Hubertusjagt i Dyrehaven kom en official slemt til skade, da han blev ramt af en hest i høj fart

Se den voldsomme ulykke, der efterlader manden livløs på jorden her. Video/redigering: Thank God It's Monday!/Peter Boier

Kongefamilien var til stede, da den 11 kilometer lange Hubertusjagt med i alt 32 forhindringer blev skudt i gang klokken 10.00 ved Peter Lieps hus i Dyrehaven.

Da selve jagten var afsluttet, red rytterne ind på pladsen foran Eremitageslottet, men her gik det helt galt, da en official blev ramt frontalt af en hest og rytter i høj fart.

På en video kan man tydeligt se, hvordan den uheldige official bliver ramt og styrter til jorden, hvor han efterfølgende ligger livløs.

De mange tilskuere fik en noget mere dramatisk afslutning, end de havde regnet med. Foto: Finn Frandsen
De mange tilskuere fik en noget mere dramatisk afslutning, end de havde regnet med. Foto: Finn Frandsen

Mary og børnene
Episoden blev overværet fra slottets balkon af kronprinsesse Mary, Christian, Josephine og tvillingerne, der ligesom alle andre var chokerede over den dramatiske afslutning.

- Selvfølgelig bliver alle jo chokerede, når sådan noget sker, siger Hubertusjagtens pressetalsmand Danny Johansen til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Kongefamilien så nu ikke ud til at være mere chokerede end alle andre publikummer.

Mary og børnene havde uhindret udsyn fra balkonen til den voldsomme ulykke. Foto: Finn Frandsen
Mary og børnene havde uhindret udsyn fra balkonen til den voldsomme ulykke. Foto: Finn Frandsen
 

Han oplyser desuden, at den medarbejder, der kom til skade, efter omstændighederne har det godt.

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
 

Flænge i hovedet
- Det er en 'official' - altså ham, der står for afspærringerne - der bliver ramt. Jan har stået for afspærringerne de sidste 20-25 år, og i dag stod han bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - eller også har han ikke været helt vågen i øjeblikket, siger Danny Johansen.

Hvordan har han det lige nu?

- Han har været oppe at sidde og var kontaktbar, da de kørte stille og roligt af sted med ham.

Skulle han på hospitalet?

- Ja, ja. Han skulle lige ind og lappes sammen. Han har fået en flænge i hovedet.

Hubertusjagten, der har mål ved det historiske Eremitageslot, samler hvert år op imod 40.000 tilskuere, som møder op og følger rytternes tur over stok og sten og igennem den berømte og berygtede vandgrav.

Den ramte official fik omgående hjælp og kom efterfølgende på hospitalet. Foto: Finn Frandsen
Den ramte official fik omgående hjælp og kom efterfølgende på hospitalet. Foto: Finn Frandsen
 

Fakta: Hubertusjagten

Hubertusjagten har fundet sted den 1. søndag i november siden år 1900, dog med enkelte undtagelser under 2. verdenskrig.

Jagten er en symbolsk videreførelse af de gamle såkaldte parforce-jagter, som Dyrehaven oprindeligt er anlagt til.

Dyrehavens stjerneformede stisystem, blev anlagt i 1680’erne af Christian V med det formål, at kongen kunne have udsyn over vildt, hunde og jægere i forbindelse med parforce-jagter. Her lod man hunde støve ræven op, og feltet fulgte hunde og ræv.

I dag er der ingen jagthunde, og ræven er erstattet to erfarne ryttere, som rider forrest med rævehaler på deres røde ridejakker.

Jagten med 160 tilmeldte ryttere er ca. 11 km lang med 32 forhindringer, der blandt andet tæller en berømt og berygtet vandgrav.

For jagtrytterne er Hubertusjagten afslutningen på en sæson, som er startet i begyndelsen af april, med jagter i Dyrehaven, i de Sjællandske skove og godser, samt tre jagter på Møllerup Gods og Søholt Hovedgaard på Djursland i september måned, i alt 24 jagter.

Hubertusjagten adskiller sig fra de andre jagter, fordi der er opløb efter jagten. Kun 30 ryttere i det store felt kvalificerer sig til opløbet.

Efter opløbet hyldes vinderne, og der er præmieoverrækkelse på trappen foran slottet. Vinderen af det store felt får overrakt prins Henriks ærespræmie, der i år blev overrakt af kronprinsesse Mary.

Hubertusjagten har gennem årene udviklet sig til en regulær publikumsmagnet, hvor ikke mindst udspringet i Magasindammen og opløbet, som har mål ved det historiske Eremitageslot, er trækplastre.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.