Kronprinsesse Victoria smittet med corona

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er blevet testet positive for corona

Sammen har kronprinsesse Victoria og prins Daniel to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Sammen har kronprinsesse Victoria og prins Daniel to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er torsdag blevet testet positive for corona. Det melder det svenske kongehus i en pressemeddelse.

'Kronprinsessen og Prins Daniel udviser lettere symptomer, men har det efter omstændighederne godt. Umiddelbart efter sygdommen, gik kronprinsessen, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar i karantæne i hjemme,' står der i pressemeddelsen.

Det royale par oplevede lette forkølelsessymptomer onsdag og fik positivt svar torsdag.

Det svenske kongehus skriver, at kronprinsesseparret nu er gået i karantæne sammen med deres børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.

Hvordan det royale par er blevet smittet, er endnu ikke kendt. Det svenske kongehus oplyser, at der er iværksat smittesporing under tilsyn af den kongelige læge.

Kong Carl Gustaf og dronning Silva er blevet vaccineret mod corona.