Meghan kritiserede sin far: Nu vil han svare igen

Thomas Markle tager bladet fra munden efter beskyldninger om løgne og svigt

Interviewet blev sendt på dansk tv mandag aften

Verden over skrives der i disse dage om det famøse to timer lange interview, som prins Harry og hans hustru, Meghan, har givet til den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey.

Her langes der kraftigt ud efter det britiske kongehus, som Meghan hævder drev hende til randen af selvmord, ligesom hun hævder, at man var bekymret for, om sønnen Archie ville blive for mørk i huden, hvorfor han ikke fik titel af prins.

Millionregnskab fra donut-konger

Tilsviner sin far
Men også Meghan Markles egen far får en bredside med på vejen i interviewet. Hverken det britiske kongehus eller Meghans familie har svaret på den voldsomme kritik. Indtil nu.

Den verdenskendte britiske tv-vært Piers Morgan har mandag aften skrevet på sin Twitter-profil, at Meghans far, Thomas Markle, stiller op til interview tirsdag morgen i 'Good Morning Britain'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Indtil nu har hverken det britiske kongehus eller Markles familie kommenteret interviewet. Foto: Ritzau Scanpix
Indtil nu har hverken det britiske kongehus eller Markles familie kommenteret interviewet. Foto: Ritzau Scanpix

Meghan og faderen, Thomas', forhold har været yderst betændt, efter beskyldninger om at faderen har lækket oplysninger om den tidligere prinsesse til medierne. Det bliver i det meget omtalte interview beskrevet som, at faderen forrådte Meghan og prins Harry.

Så rige er de: Her er deres nye vilde luksusliv

Nu dukker Thomas Markle altså op på den britiske morgenflade og diskuterer det kontroversielle interview.

Piers Morgan delte nyheden på sin Twitter-profil, hvor han, sammen med et billede af ældre dato af Meghan og hendes far, skriver:

Deler vandene: - Sikke en løgn

'Opdatering: Meghan Markle tilsvinede sin far til på amerikansk tv i dag. I morgen på 'GMD' giver Thomas Markle sit første eksklusive interview som svar.'

Artiklen fortsætter under opslaget...

Piers Morgan har tilknyttet sig de mange kritikere af interviewet, og har udtalt, at han 'føler sig syg over, det han måtte se på'.

'Det her er en to timers lang sviner til vores royale familie, af monarkiet og alt, vores dronning har arbejdet så hårdt for og det er alt sammen sket mens prins Philip er indlagt på hospitalet', lyder det fra tv-værten Piers Morgan.