Annonce:
Annonce:

Støtter op om Ecco-arrangement

Prinsesse Benedikte er fortsat protektor for Ecco FEI World Championships 2022, bekræfter kongehuset

Ecco er havnet i en kæmpe shitstorm, efter de har besluttet at holde deres fabrikker i Rusland åbne. Ekstra Bladet rykkede derfor ud for at kontrollere danskernes fodtøj, og her måtte især Ecco-folket krumme tæer

'En kæmpe sag'. Ekstra Bladets kulturkommentator, Rene Fredensborg, har tidligere været på jagt efter Ecco-elskere. Arkivmateriale
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

I denne uge kunne skofirmaet Ecco meddele, at de fra næste år ikke længere har lov til at kalde sig Kongelig Hofleverandør. Det sker, efter kongehuset har afslået at forlænge deres prædikat.

Men det er øjensynligt ikke det samlede kongehus, der ikke vil lege med Ecco længere.

Prinsesse Benedikte er nemlig protektor for VM i ridesport med det mundrette navn Ecco FEI World Championships 2022, som bliver afholdt i Herning til 6.-14. august.

Ecco er event partner, og kongehusets presseafdeling bekræfter overfor Ekstra Bladet, at prinsessen efter planen stadig skal være protektor for arrangementet, på trods af, at kongehuset har fratager Ecco titlen som kongelig hofleverandør.

Vi ville gerne have spurgt, hvordan det er foreneligt, og om de synes, det er et tvetydigt signal at sende, men kongehusets presseafdeling oplyser, at de ikke har nogle kommentarer.

Bør prinsesse Benedikte trække sig som protektor af VM i ridesport?

Annonce:

'Vil give dem problemer'
Ekstra Bladets kongehusekspert Kim Bach mener dog, at det er klædeligt, at prinsesse Benedikte fortsat er protektor for Ecco FEI World Championships 2022.

Han mener nemlig, kongehuset handler politisk, når de fratager Ecco deres titel som Kongelig Hofleverandør.

- Så det ville være at føje spot til skade, hvis de gik linen helt ud og fratog stakkels Benedikte hendes protektorat. Det viser, at de ikke 100 procent har tabt sutten.

Hvorvidt prinsesse Benedikte fortsat er protektor, når arrangementet løber af stablen til august er dog sværere at spå om, siger Kim Bach.

- Det er uklart, fordi kongehuset udviser en fuldstændig manglende fornemmelse for, hvad deres opgave er. De har vist sig at være relativt uforudsigelige.

- De ønsker at være aktivistiske i deres måde at være kongelige på. De tager stilling til klima, LGBT-politik, om børn skal have tæsk eller ej. Og den linje har de valgt at holde fast i. Men det er en farlig vej at gå ned af, fordi det i min optik vil give dem problemer.

Annonce:

Kim Bach vurderer, at prinsesse Benediktes protektorats dage er talte, hvis kongehuset er konsekvente i det, han kalder deres aktivistiske linje.

- Så kan det ende med, at de trækker stikket på prinsesse Benedikte.

VM i ridesport forventes at tiltrække 200.000 tilskuere og kommer til at have deltagelse af omkring 800 heste fordelt på 70 nationer.

Som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine er russiske og belarussiske ryttere, heste og officials udelukket fra at deltage i VM - men Ecco som fortsat opererer for fuld styrke i Rusland, består som sponsor.

Prinsesse Benedikte er glad for heste. Hun har nemlig siden 1992 været protektor for Dansk Ride Forbund. Foto: Teit Hornbak/Ritzau Scanpix
Prinsesse Benedikte er glad for heste. Hun har nemlig siden 1992 været protektor for Dansk Ride Forbund. Foto: Teit Hornbak/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvorfor boller alle med hinanden i reality-miljøet? De er 'starstruck' over at møde hinanden, mener to af årets deltagere i 'Ex on the beach', der medvirker i ugens udgave af 'Der er brev'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: