Afviser: Det er IKKE dem

Ifølge prins Harry er det hverken dronning Elizabeth eller prins Philip, der har udtrykt bekymring over Archies hudfarve

Det vakte i den grad opsigt, da hertuginde Meghan Markle og prins Harry natten til mandag dansk tid gav et eksklusivt interview med Oprah Winfrey i kølvandet på deres exit fra det britiske kongehus.

Her fortalte Meghan Markle til manges store overraskelse, at der i det britiske kongehus havde været en bekymring for, hvilken hudfarve hendes og Harrys søn, Archie, ville få, fordi hun selv er og identificerer sig som 'mixed race'.

Hverken Meghan Markle eller prins Harry ønskede dog under interviewet at sætte ord på, hvem i kongehuset der havde udtrykt den bekymring.

Skrider midt i tv-indslag - Jeg er færdig med det her

- Den samtale kommer jeg ikke til at referere, lød det blandt andet fra Harry, mens Meghan Markle sagde, at det ville 'skade' den eller de personer, der havde sagt det, såfremt hun satte navne på.

At vedkommende ikke er blevet identificeret har dog i den grad sat gang i spekulationerne.

- Der er stort gætværk over hele verden. 'Hvem var det, hvem var det, hvem var det', lød det fra tv-personligheden Gayle King på CBS Morning i den forbindelse.

- Jeg synes, det var meget rørende, at Harry stadig har valgt at beskytte identiteten på dem, lød det videre.

Meghan Markle fortalte blandt andet i interviewet, at der i kongehuset har været spørgsmål til Archies hudfarve. Foto: Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Meghan Markle fortalte blandt andet i interviewet, at der i kongehuset har været spørgsmål til Archies hudfarve. Foto: Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
 

I den forbindelse fortalte Oprah Winfrey, der også var med igennem på CBS Morning, at Harry heller ikke har delt identiteten med hende.

- Han har heller ikke delt identiteten med mig, sagde hun og fortsatte:

- Men han ville gerne være sikker på, at jeg vidste, og at jeg havde mulighed for at dele, at det ikke var hans farmor (dronning Elizabeth, red.) eller hans farfar (prins Philip, red.), der var en del af de samtaler. Han fortalte mig ikke, hvem der var en del af de samtaler. Men som du kan se, forsøgte jeg at få det svar både på og udenfor kameraet, lød det fra Winfrey.

Meghan kritiserede sin far: Nu vil han svare igen

Det britiske kongehus har endnu ikke officielt meldt noget ud efter det meget opsigtsvækkende interview, hvor Meghan Markle udover påstandene om racisme blandt andet også fortalte om, at hun har haft det så dårligt psykisk, at hun på et tidspunkt ikke havde lyst til at leve længere.

 

 

Hvis du har brug for hjælp mod selvmordstanker, kan du anonymt kontakte Livsliniens telefonrådgivning alle årets dage fra kl. 11 til 5. 

Nummeret er 70 201 201.

Alle ansatte og frivillige i Livslinien har tavshedspligt, og dine oplysninger bliver derfor holdt fortrolige.

Ifølge prins Harry er det hverken dronning Elizabeth eller prins Philip, der har haft bekymringer om deres Archies hudfarve. Foto: Paul Hackett
Ifølge prins Harry er det hverken dronning Elizabeth eller prins Philip, der har haft bekymringer om deres Archies hudfarve. Foto: Paul Hackett
 

Selvom Meghan og Harry har forladt kongehuset, har de bestemt ikke forladt luksuslivet. Millioner vælter ind i nye aftaler, og så har de lige købt et luksuspalæ. Se billederne og læs mere her (+).