Det var ikke med Meghan Markles gode vilje, at hendes navn 'Rachel Meghan' blev fjernet fra sin og prins Harrys søns, Archie, fødselsattest.
Det var ellers det, flere britiske medier skrev i weekenden.
Nu fortæller hertuginden af Sussex, at hun ikke selv bestemte, at navnet blev fjernet.
Det blev besluttet af paladset og den royale familie.
Det skriver The Telegraph, der har talt med en repræsentant for Meghan Markle og prins Harry.
Flere medier skrev, at det var for prinsesse Dianas skyld, at Meghan havde fjernet sit navn. Diana gik nemlig under navnet 'hendes kongelige højhed prinsessen af Wales'.
Afviser alt
Men det afviser repræsentanten for de royale, der er flyttet til USA,
'Ændringerne af navnet på de offentlige dokumenter i 2019 blev dikteret af paladset. Dette var ikke noget, som Meghan havde ønsket. Det var heller ikke ønsket af hertugen af Sussex', lød det indledningsvist i meddelelsen.
Faktisk var hertuginden meget utilfreds med de udtalelser, der hen over weekenden havde været i de britiske medier.
'At se de britiske aviser og deres karneval af såkaldte eksperter få dette til at lyde som et beregnende stunt og antyde, at hun ville være navneløs på sit barns fødselsattest eller noget andet dokument ville være grinagtigt, hvis det ikke var, fordi det var krænkende', lød det.
Archies fødsel blev registreret den 17. maj 2019, efter han var blevet født 6. maj.
Den 6. juni skiftede man navnet på fødselsattesten, så navnene 'Rachel Meghan' blev fjernet fra attesten.