For ti år siden mødtes OL-svømmeren Charlene Wittstock og fyrsten af Monaco for første gang - og fra i morgen går det løs med bryllupper mellem skørtejægeren Albert og den afrikanske guldfisk Charlene.
LÆS OGSÅ: Monacos skørtejæger afsat
Sammensmedning af den 53-årige fyrste og hans 20 år yngre kone kommer til at vare i flere dage. Fredag siger Charlene og Albert for første gang ja til hinanden ved en borgerlig vielse, og lørdag står den på den religiøse del af ritualet i kirken.
Som en hver anden kvinde, der skal giftes, vil Charlene selvfølgelig også se bedst muligt ud til det - eller nærmere de - store øjeblikke.
På sprøjten
Økonomien er absolut intet problem for parret, så bruden har selvfølgelig fået lige præcis de kjoler, hun har drømt om. Men for at opnå det helt perfekte look er der blevet pyntet lidt på Charlenes ansigt.
Det er den tyske plastikkirurg dr. Wolfgang Kümpel, der siger til bladet Bunte, at han er overbevist om, at bruden har været en tur fordi en læge med en sprøjte og fået fyldt læberne op.
- Hun har ikke fået fyldt for meget i, men en passende mængde. Specielt har hun ændret på overlæben, der virkede tynd. Nu ser alt mere harmonisk ud, siger han.
Fra Danmark deltager kronprinsparret samt Jokke og Marie i festlighederne. Også en række verdensstjerner som Mel Gibson, Demi Moore og Karl Lagerfeld er på plads i Monaco ved bryllupperne.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.