Middleton hastekonfirmeret

Kate Middleton er blevet hastekonfirmeret, så at hun kan være medlem af Den engelske Kirke inden sit bryllup.

Kate Middleton går i disse dage igennem en række formaliteter, for at være top-tunet til sit bryllup den 29. april. Nu er hun blevet konfirmeret. (Foto: AP)
Kate Middleton går i disse dage igennem en række formaliteter, for at være top-tunet til sit bryllup den 29. april. Nu er hun blevet konfirmeret. (Foto: AP)

Den kommende royale brud Kate Middleton er blevet konfirmeret af Den engelske Kirke forud for hendes vielse til Storbritanniens prins William senere på måneden. Det oplyser prinsens kontor.

Ceremonien, der blev forestået af biskoppen af London, Richard Chartres, fandt sted 10. marts, oplyser en talskvinde for St. James' Palace.

Læs: George Michaels gave til de kongelige

Ved konfirmationen var den 29-årige Middleton ledsaget af sin kommende mand.

- Catherine Middleton blev konfirmeret af biskoppen af London ved en privat gudstjeneste på St. James' Palace, hvor hendes familie og prins William deltog, forklarer talskvinden.

Læs: Kongeligt Legobryllup

- Miss Middleton, som allerede var døbt, besluttede at blive konfirmeret som led i forberedelserne til sit bryllup, fortæller talskvinden videre.

Prins William selv blev konfirmeret af Chartres ved en ceremoni på Windsor Castle, vest for London, i marts 1997, da han var 14 år.

Læs: Kate og William: Seks eks'er med til bryllup

Den engelske Kirke og kongefamilien i Storbritannien har været tæt knyttet sammen siden kong Henrik VIII brød med paven i Rom og katolicismen i det 16. århundrede og erklærede sig selv overhoved for Den engelske Kirke.