Afsløring: - Jeg var kongens legekammerat

Elskerinden fortæller nu alt om sin affære med den svenske konge Carl Gustaf, hvor de mødtes i smug til private middage

De nye afsløringer gavner ikke lige frem den svenske konge. (Foto: AP)
De nye afsløringer gavner ikke lige frem den svenske konge. (Foto: AP)

I et åbenhjertigt interview med den svenske avis Expressen fortæller den svenske sangerinde Camilla Henemark om sit forhold og affære med den svenske konge.

- Han har mange gode sider, og som konge er han naturligvis en rigtig god regent, der gør sit job godt, og som er meget pligtopfyldende. Privat er han rigtig hyggelig, varm og frem for alt en meget sjov person, siger Camilla Henemark til Ekspressen.se.

Da bogen 'Den modvillige monark' kom frem startede der en sand lavine om Carl Gustaf's utroskab, og flere af kongens skandaler blev nævnt. Det tvang kongen til at holde en pressekonference, hvor han ikke afviste historierne, men sagde, at han skulle videre med livet nu.

Som en kurtisane
Henemark er i bogen beskrevet som en kvinde, kongen havde et særligt forhold til, og det har nu fået hende til at stå frem og fortæller om utroskaben.

I bogen beskrives sangerinden som 'kurtisanen', som hun dog synes er lidt overdrevet.

- Som jeg forstår ordet kurtisane, så behøver det ikke at betyde, at man kun er en elskerinde. Det kan også betyde, at man er en legekammerat til en der har behov for det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kongens kvinder vil tale ud om sex

Ville flytte til øde ø
Camilla Henemark kom i kontakt med kongen gennem venner, hvor hun blev inviteret til middage med en 'speciel' person.

- Første gang vidste jeg ikke, hvem der kom til middagene, men de andre gange vidste jeg godt, at kongen ville være der, siger den tidligere elskerinde.

Tiden gik, og gennem et års tid så Camilla og Carl Gustaf hinanden, hvor det hed sig at de mødtes i smug og talte om at flytte væk sammen.

- Jeg var lidt stresset over hele situationen, og vi talte om, at den eneste måde, vi kunne ses uden at blive afsløret ville betyde, at vi måtte flytte til en øde ø.

Ikke forelsket
Kong Carl Gustaf er i bogen blevet beskrevet som forelsket i Henemark, men det afviser hun.

- Det må stå for forfatterens egen regning at skrive sådan om kongen. Vi havde det rigtig sjovt sammen, men der var ikke noget alvorligt mellem os, siger Camillia, der gerne vil lægge det hele bag sig.

- Det her er så lang tide siden, og jeg vil gerne lægge det bag mig nu og komme videre med mit liv. Jeg ønsker kongefamilien al held og lykke, siger hun.

Se hele interviewet i videoen ovenover.