Den svenske kronprinsesse Victorias mand Daniel Westling er i øjeblikket i gang med en uddannelse i fysiologi på Karolinska Institutet i Stockholm.
Her har det svenske kongehus nemlig købt en studieplads til ham.
Læs: Hans karaktergennemsnit var for lavt: Sådan kom prins Daniel foran i køen
Men nu advarer en juraprofessor i forfatningsret Joakim Nergelius om, at kongehuset kan have brudt loven i forsøget på at udvide prinsens kompetencer.
Professoren påpeger i den svenske avis Expressen, at den svenske stat kun må købe denne form for kompetenceudviklende uddannelser til deres ansatte - og det er tvivlsom, hvorvidt prins Daniel kan betragtes som sådan.
- Jeg har svært ved at se, at man kan kalde det personaleudvikling, eftersom det ikke gælder en medarbejder, siger han til Expressen.
Læs: Familien svigter krise-kongen
Han understreger, at det er hoffet og ikke prinsen, der bevæger sig på kanten af loven og måske har brudt den.
Læs: Så er det Victorias tur til at blive kaldt tyk
Daniels studieplads koster i følge den svenske avis i omegnen af 200.000 kroner, hvis han fuldfører - vel at mærke betalt af skatteborgerne.
Den svenske statsadvokat ved rigsenheden mod korruption Gunnar Stetler undersøgte sidste år det svenske kronprinsparrets finanser.
Hans konklusion var, at prins Daniel ikke var at anse som en offentlig ansat.
Ledelsen ved Karolinska Institutet, hvor Daniel læser, står fast på, at der ikke er sket nogle fejl.
- Den vurdering, vi har lavet, er, at han har et offentligt job og er ligestille med ansatte ved hoffet, siger universitetsdirektør Bengt Norrving til Expressen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.