Den britiske prinsesse Beatrice og hendes forlovede Edoardo Mapelli Mozzi har aflyst deres bryllup.
Det har de været nødt til at gøre på grund af coronavirussen, der har har lukket Storbritannien ned.
- Der er ingen planer om at ændre stedet eller holde et større bryllup. De tænker slet ikke på deres bryllup for tiden. Der vil på et tidspunkt komme en tid, hvor det bliver flyttet, men det bliver ikke endnu, siger en talsperson på vegne af parret til People.
31-årige prinsesse Beatrice og den italienske rigmand Edoardo Mapelli Mozzi blev forlovet i september sidste år, hvor de fortalte, at de skulle giftes i 2020. Det var meningen, at de ville sige 'ja' til hinanden 29. maj.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Torsdag kom det frem, at nedlukningen af Storbritannien kommer til at varer minimum tre uger mere end først varslet. Det er i den forbindelse, at de vælger at aflyse bryllupet, da brylluppet ikke vil være muligt at gennemføre på den udvalgte dato.
Det har tidligere været fremme, skriver People, at de ville aflyse festen og holde en privat ceremoni for den nærmeste familie og venner. Men efter dagens udmelding har de altså valgt at aflyse brylluppet helt.
Der bryllup var i forvejen blevet udskudt to gange på grund en skandale, prins Andrew blev rullet ind i, da hans relation til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein ramte medierne.
Hvornår, de to kan blive viet til hinanden, må fremtiden vise.