Chokerer igen: Ville skride i 20'erne

Allerede i sine 20'ere ville prins Harry væk fra kongefamilien. Det afslører han i et nyt, stort interview

Det gav genlyd, da parret gav deres interview hos Oprah.

Man må sige, at bladet er taget fra munden hos den britiske prins Harry.

I et 90 minutters interview med Dax Shepherd har han endnu engang delt sine frustrationer omkring det britiske kongehus, og hans mange tanker om, hvordan han ikke ville være en del af det.

- Jeg var i mine tidlige tyvere, da jeg tænkte, at jeg ikke ville have det her job. Jeg ville slet ikke være der. Jeg vil ikke lave det her. Jeg vidste, hvad det havde gjort ved min mor, og jeg tænkte meget over, at jeg jo ikke ville kunne få en familie og en kone, når jeg vidste, det ville ske igen, fortæller han.

Ifølge prins Harry har han 'set bag tæppet', og det han så, var slet ikke noget for prinsen.

- Jeg ved, hvordan det hele virker, og jeg vil ikke være en del af det. Da jeg endelig begyndte i terapi, var det som om, at en boble bristede. Jeg indså, at jeg havde et stort privilegium, og at jeg ikke skulle beklage mig, men finde min egen vej, fordi jeg troede, jeg ikke kunne komme ud.

Prinsen mener selv, at hans liv i den royale familie føltes som et realityshow.

Sådan lød det i janaur 2020, da Harry begrundede, hvorfor han og Meghan trak sig som seniormedlemmer af det britiske kongehus

Sagde farvel til det royale liv
Værten, Dax Sheperd, spørger prinsen, hvordan det er at være en del af de royale og blive begloet af millioner.

Der var Harry ikke i tvivl om sit svar.

- Det er et mix mellem 'The Truman Show' og at leve i en zoologisk have, fortalte han.

Prinsen har tidligere nævnt, at han først fik styrken til at sige farvel til kongehuset, da han havde mødt Meghan Markle, som han i dag er gift med.

I interviewet fortæller han, at da de to skulle mødes i London første gang, var det i et supermarked, hvor de bare sendte sms'er til hinanden, mens de undgik at tale sammen, så ingen fattede mistanke.

De to bor i dag langt fra det britiske kongehus i Los Angeles med deres søn Archie og kommende datter.

Parret venter lige nu barn nummer to. Foto: Ritzau/Scanpix
Parret venter lige nu barn nummer to. Foto: Ritzau/Scanpix