- De er ikke racister

Thomas Markle mener ikke, at det britiske kongehus er racister

Tirsdag tog Thomas Markle, der er far til hertuginde Meghan Markle, bladet fra munden, efter Meghan Markle og prins Harry i et eksklusivt interview med Oprah Winfrey blandt andet fortalte åbent om, hvorfor de valgte at forlade det britiske kongehus.

I den forbindelse kom Meghan Markle blandt andet med noget af en chok-melding, da hun fortalte, at unavngivne personer i det britiske kongehus havde udtrykt bekymring over, hvilken hudfarve deres søn, Archie, ville få.

Netop den udmelding chokerede angiveligt også Thomas Markle.

Det fortalte han i et eksklusivt interview med 'Good Morning Britain' tirsdag morgen. Han nægter dog at tro på, at den britiske kongefamilie er racister.

Afviser: Det er IKKE dem

- Jeg tror ikke, at den britiske royale familie er racister på nogen måde. Jeg tror ikke, briterne er racister. Jeg tror, Los Angeles er racister og Californien, men jeg tror ikke, briterne er, sagde han og fortsatte:

- Kommentaren omkring, hvorvidt babyen vil være mørk, eller hvor mørk den vil være, håber jeg og tror på bare, er et dumt spørgsmål fra en eller anden. Det kunne være så simpelt - i stedet for at der er tale om en stor racist.

Interviewet med Oprah har vakt opsigt. Foto: Harpo Productions / Ritzau Scanpix
Interviewet med Oprah har vakt opsigt. Foto: Harpo Productions / Ritzau Scanpix

Thomas Markle lagde dog i den forbindelse ikke skjul på, at hele diskussionen omkring race havde overrasket ham.

- Alt det her om farve, og hvor mørk babyen er, er noget bullshit, lød det fra Markle.

Hverken Meghan Markle eller prins Harry har ønsket at sætte ord på, hvem fra kongehuset der kom med den konkrete udmelding om race.

Thomas Markle gav tirsdag morgen et interview i kølvandet på datterens opsigtsvækkende interview. Foto: Splash News/Ritzau Scanpix
Thomas Markle gav tirsdag morgen et interview i kølvandet på datterens opsigtsvækkende interview. Foto: Splash News/Ritzau Scanpix
 

Selvom Meghan og Harry har forladt kongehuset, har de bestemt ikke forladt luksuslivet. Millioner vælter ind i nye aftaler, og så har de lige købt et luksuspalæ. Se billederne og læs mere her (+).

--------- SPLIT ELEMENT ---------