For første gang åbner Prins Harry op om den ærlige beslutning, der lå bag at tage et skridt tilbage fra kongefamilien og flytte til USA.
Prins Harry var i nat en del af et stort indslag i 'The Late Late Show' med værten James Corden. Her kørte de to rundt i Los Angeles i en åben dobbeltdækker bus, mens sjove indslag og seriøse samtaler var side om side.
Prins Harry overrasker: Pludselig var han der
- Vi ved, hvordan den britiske presse kan være, og det smadrede mit mentale helbred. Jeg var sådan: 'Det her er giftigt', fortæller Prins Harry ærligt til James Corden.
Prinsen fortsætter
- Så jeg gjorde, hvad hvilken som helst mand og far ville gøre, jeg var nødt til at få min familie væk fra det.
Ville aldrig forlade kongehuset
Da indslaget blev optaget lød det fra Harry, at de aldrig ville forlade kongehuset.
- Vi forlod det aldrig, jeg vil aldrig forlade det. Jeg vil altid bidrage, mit liv er public service, forsikrede prinsen.
Nu har piben altså fået en anden lyd, og parrets fremtidige public service-liv bliver helt uden for den britiske konge familie.
Indslaget til det populære talkshow blev optaget tidligere på måneden inden, at det kom frem, at Harry og Meghan Markle bekræftede, at de var færdige som royale.
Harry og Meghan bekræfter: Færdige som royale
Prins Harry og Meghan Markle annoncerede i januar 2019, at de ville træde tilbage som 'fremtrædende' medlemmer af det britiske kongehus.
Parret valgte kort efter at forlade England helt og flytte til LA med deres søn Archie, der blev født i maj 2019.