Annonce:
Annonce:

Dronning Elizabeth lod altid pligten komme først

Den britiske dronning er død 96 år gammel

Få dage før sin død insisterede dronning Elizabeth på at modtage den tiltrædende premierminister, Liz Truss. Foto: Jane Barlow/Reuter
Få dage før sin død insisterede dronning Elizabeth på at modtage den tiltrædende premierminister, Liz Truss. Foto: Jane Barlow/Reuter
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Briternes dronning Elizabeth, som har stået i spidsen for Storbritannien i mere end 70 år, har det til fælles med vor egen dronning Margrethe, at de ikke var født til at skulle regere.

 

Men hendes onkels abdicering gjorde, at hun blev tronarving og siden regent. Nu er hun død i en alder af 96 år på sit elskede Balmoral Slot i Skotland med sine fire børn ved sin side, og hermed slutter et kapitel, der har sat aftryk i verdenshistorien og landegrænserne.

En dronning, hendes mand og de fire børn, prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward. Foto: Scanpix/Tim Graham
En dronning, hendes mand og de fire børn, prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward. Foto: Scanpix/Tim Graham
 

Så mange premierministre har dronning Elizabeth set komme og gå

Det britiske monarki er konstitutionelt, men alligevel byder traditionen og lovgivningen, at afgående og tiltrædende premierministre i Storbritannien skal have deres afgang og tiltrædelse bekræftet af majestæten.

Dronning Elizabeth har sagt farvel til og modtaget flere regeringschefer end de fleste:

Winston Churchill var premierminister, da dronning Elizabeth arvede tronen. Foto: PA
Winston Churchill var premierminister, da dronning Elizabeth arvede tronen. Foto: PA
 

Winston Churchill

Anthony Eden

Harold Macmillan

Alec Douglas-Home

Harold Wilson

Edward Heath

James Callaghan

Margaret Thatcher

John Major

Tony Blair

Gordon Brown

David Cameron

Theresa May

Boris Johnson

Liz Truss

Content state:Copy editing

Som kronprinsesse fik hun lov til at gifte sig med sin store kærlighed, prins Philip af Grækenland og Danmark, og i 1952 blev hun statsoverhoved for Commonwealth og regerende dronning for syv uafhængige Commonwealth-lande: Storbritannien, Dominion of Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Pakistan og Ceylon.

Den kongelige familie ved dronningens 70-års jubilæum i 2022 kombineret med et historisk balkonfoto: Foto: Scanpix/Daniel Leal
Den kongelige familie ved dronningens 70-års jubilæum i 2022 kombineret med et historisk balkonfoto: Foto: Scanpix/Daniel Leal
 

Annonce:

Siden er der imellem 1956 og 1992 sket en patriering af Canada og afkolonisering af kolonier i Afrika, hvor en række lande fik forskellige grader af uafhængighed, mens lande som Sydafrika, Pakistan og Ceylon (Sri Lanka) blev republikker.

To statsbesøg i Danmark

Dronning Elizabeth blev ikke den længst siddende monark i verden.

Den indehaves ifølge overleveringerne af kong Pepi 2. fra det sjette ægyptiske dynasti. Han regerede i 94 år fra 2251 fvt.

Men ser vi bort fra historiebøgerne, er rekorden afrikansk. Den indehaves af Sobhuza II af Swaziland, der sad på tronen fra 10. december 1899 til 21. august 1982 - altså 82 år.

Dronning Elizabeth er med sine godt og vel 70 år som regent den længst siddende på den britiske trone. Og i den tid har hun nået hele to statsbesøg i Danmark.

I 1957 blev dronning Elizabeth modtaget af kong Frederik med kronprinsesse Margrethe på sidelinjen. Foto: Ritzau Scanpix/Erik Petersen
I 1957 blev dronning Elizabeth modtaget af kong Frederik med kronprinsesse Margrethe på sidelinjen. Foto: Ritzau Scanpix/Erik Petersen
 

Et i 1957, hvor hendes vært var Kong Frederik. Det var kun fem år efter, at hun blev dronning og kun et år efter, at vor nuværende dronning Margrethe ved en grundlovsændring blev tronfølger.

Den britiske dronnings andets statsbesøg i Danmark var i 1979, og her var det dronning Margrethe, der var vært. Her besøgte majestæterne blandt andet Tivoli og blev underholdt af Pjerrot.

Dronning Margrethe 2. ved dronning Elizabeth 2.s statsbesøg i 1979. Foto: Klaus Gottfredsen/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe 2. ved dronning Elizabeth 2.s statsbesøg i 1979. Foto: Klaus Gottfredsen/Ritzau Scanpix
 

Det var ved denne lejlighed, at myten om de tildækkede knapper i elevatorerne opstod. I de danske elevatorer, lyste en knap med ordene 'I fart', når man kørte op eller ned.

Men 'I fart' på engelsk betyder 'Jeg fiser', og det mente flere, at man ikke kunne byde den britiske dronning. Derfor blev disse knapper dækket til.

Om historien er sand, vides ikke, men den er sjov.

I dronning Elizabeths levetid er bil og tv blevet hvermandseje. Computere og mobiltelefoner er lig med daglig kommunikation i en moderne tid. Men uanset hvor nymodens verden er blevet omkring hende, har hun uforstyrret holdt fast i sine vante traditioner: sine heste, sine corgi-hunde, sin jagt, sin påklædning, sin royale fremtoning ved parlamentets åbning og sin kongelige ro og distance til alt udefrakommende.

Pligten er altid kommet forud for alt. Det vidste hendes mand. Det vidste hendes børn - og børnebørn.

Det er ikke kun i Danmark, at soldaterne marcherer for dronningen. Foto: Ritzau Scanpix/Chris Jackson
Det er ikke kun i Danmark, at soldaterne marcherer for dronningen. Foto: Ritzau Scanpix/Chris Jackson
 

Hun viste sin styrke og sin enorme pligtfølelse, da hun på grund af coronarestriktionerne sad ensom majestæt i slotskirken St. George's Chapel ved kongeslottet i Windsor, da prins Philip blev begravet.

Unge og forelskede. Daværende prinsesse af Wales og prins Philip i 1947. Foto: Ritzau Scanpix/AFP
Unge og forelskede. Daværende prinsesse af Wales og prins Philip i 1947. Foto: Ritzau Scanpix/AFP
 

Dianas død

Den 31. august 1997 gik verden i chok, da nyheden kom ud om at prinsesse Diana var blevet dræbt ved en bilulykke i Paris kun 36 år gammel.

Ved solopgang d. 31. auguat 1997 begyndte folk at samle sig ved Kensington Palace. Stedet hvor prinsesse Diana boede frem til sin død.Foto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix
Ved solopgang d. 31. auguat 1997 begyndte folk at samle sig ved Kensington Palace. Stedet hvor prinsesse Diana boede frem til sin død.Foto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix
 

Millioner og atter millioner af mennesker verden over sørgede, som havde de mistet et familiemedlem, og briterne lagde blomster i et hidtil uset omfang foran slottet i London.

Desværre reagerede det britiske kongehus ikke som resten af verden. Der gik fem dage, før dronningen endelig tog sig sammen og anerkendte briternes sorg. Hun gik for meget op i protokol og forældede royale regler, og ventede for længe med at tale til folket.

Det kostede hende dyrt på populariteten, og midt i sorgen, rettede briterne vreden mod Buckingham Palace.

Vreden var så overvældende, at premierministeren i Downing Street frygtede, at menneskemasserne ville angribe prins Charles, der også var voldsomt upopulær efter prinsessens død.

Men selvom Diana døde alt for tidligt, ændrede hun kongehuset, og effekten af hendes virke inden for emner som HIV, landminer og børn kan stadig ses og mærkes i dag.

Og briterne har tilgivet deres gamle dronning hendes sendrægtighed.

Annonce:

Og hun udviste samme pligtfølelse, da hun trods sin alvorlige sygdom insisterede på at møde - og godkende - den nye tiltrædende premierminister Liz Truss få dage før sin død.

17. april 2021 måtte dronning Elizabeth i ensom majestæt tage afsked med sin ægtemand igennem et helt liv. Foto: Ritzau Scanpix/Jonathan Brady
17. april 2021 måtte dronning Elizabeth i ensom majestæt tage afsked med sin ægtemand igennem et helt liv. Foto: Ritzau Scanpix/Jonathan Brady
 

Gud, fædreland og folket har holdt hende i gang - også når hendes børn, svigerbørn og børnebørn har bragt monarkiets omdømme og eksistens i fare.

Selv om dronningen fra tid til anden har fået kritik - f.eks. i forbindelse med prinsesse Dianas død - er det de færreste briter, der har villet af med hende.

Under prins Philips sygdomsperioder fik dronning Elizabewth en smagsprøve på, hvor ensomt det kan være at være regent. Foto: Ritzau Scanpix/Peter Nicholls
Under prins Philips sygdomsperioder fik dronning Elizabewth en smagsprøve på, hvor ensomt det kan være at være regent. Foto: Ritzau Scanpix/Peter Nicholls
 

Men livets gang kan ingen styre, og nu er det prins Charles' tur. Om hans tid som regent er der overordnet kun én ting at sige: Den bliver betragteligt kortere end hans mors.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: