England i oprør over nazi-forside

Den britiske avis The Sun afslører video, hvor den kun 7-årige britiske dronning laver nazi-hilsen i 1933 sammen med sin royale familie

Stig Abell, The Sun newspaper managing editor, fortæller om forsiden (Video: AP)

Englænderne vågnede i morges op til et chok, da den britiske avis The Sun på sin forside med overskriften Their Royal Heilnesses’ viser et billede, hvor den britiske dronning Elizabeth tilbage i 1933 som kun 7-årig laver nazi-hilsen sammen med sin royale familie bestående af lillesøster Margareth, sin mor daværende dronning Elizabeth samt sin onkel Edward, der senere blev konge af Storbritannien.

Billedet stammer fra en kun 17 sekunders video, som The Sun også har lagt ud på deres hjemmeside. På videoen ser man den 7-årige Elizabeth sammen med sin mor udføre en perfekt nazi-hilsen med højre arm strakt i vejret, mens lillesøster Margareth får hjælp af onkel Edward til at lave den berygtede nazi-hilsen, der kun nogle år senere blev til et forbandet symbol, som hele den britiske nation foragtede i deres inderste sjæl.

Folket støtter dronningen
Det britiske folk er imidlertid generelt oprørte over den provokerende forside, som mange mener er direkte smagsløs. Og langt de fleste kommentarer på de sociale medier viser stor støtte til den i dag 89-årige britiske dronning.

Rachel Hawkins er yderst oprørt og skriver: Hvis jeg var dronningen, så ville jeg bandlyse den forfærdelige Rupert Murdoch(Chef og ansvarlig for The Sun) og nægte ham adgang til vores land  for evigt.

Angela Jariwala skriver med klar ironi : Godt gået af The Sun. Der er masser af blodigt had i verden, og nu bruger i et gammelt billede til at puste til hadet.

Klumme-skriveren Hugo Rifkind forsvarer også dronning Elizabeth med drivende ironi: Jeg går ud fra, at dronning Elizabeth II ikke helt havde gennemtænkt sine politiske synspunkter, da hun var syv år gammel.

Flere englændere mener også, at The Sun for alvor er sunket dybt med at insinuere, at dronning Elizabeth sympatiserer med nazismen, når de bruger overskriften 'The Royal Heilnesses'.

Josh Cook skrev på sin twitter: Forfærdelig journalistik. Det her skete jo i  tiden før Den Anden Verdenskrig på et tidspunkt, hvor ingen vidste, hvad Nazi-Tyskland senere ville udvikle sig til.

Kongehuset er vrede og skuffede
Fra Buckinham Palace fortæller en talsmand, at man er vred og skuffet over forsiden, der jo bare viser den kun 7-årige Elizabeth i en leg med sin familie.

- Det er skuffende, at en mere end 80 år gammel film fra dronningens private arkiver er blevet udnyttet på den her måde. Dronningen er jo kun 7 år gammel og fuldstændig uskyldig og uvidende omkring, hvad denne hilsen senere kom til at stå for.

The Sun forsvarer imidlertid forsiden med næb og klør og understreger, at den ikke er et angreb mod dronningen.

Video viser britisk dronning lave nazihilsen som seksårig

Den nazi-elskende Edward
- Filmen kaster nyt lys over Kongefamiliens holdning til Tyskland i 1930’ erne, og sætter fokus på den nazi-elskende Edward, lyder det fra The Sun.

Det er i forvejen ingen hemmelighed, at den tidligere britiske kong Edward VIII, der i øvrigt kun var konge i lidt mindre end et år, nærede sympati for Hitler. Edward blev i 1937 fotograferet under et møde med Hitler i München, mindre end to år før starten af Den Anden Verdenskrig.

For 10 år siden offentliggjorde The Sun også et billede, hvor den dengang kun 20-årige prins Harry var iført et armbind med et nazi-hagekors i forbindelse med en udklædningsfest hos en ven i Wiltshire. Prins Harry undskyldte senere for episoden.

Heil Harry

Kæresten går fra nazi-prins