Før retssag: Prins Andrew mister alle titler

Den britiske prins skal forsvare sig som privatperson i den kommende retssag

Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Den britiske prins Andrew mister sine militære titler og protektorroller.

Det bekræfter det britiske kongehus på Instagram.

- Hertugen af York vil fortsat ikke have nogen offentlige opgaver, og han skal forsvare sig i denne sag som en privatperson, lyder det fra kongehuset, der understreger, at dronningen er enig i beslutningen.

Nyheden kommer blot én dag efter, at en amerikansk dommer afviste hans anmodning om at droppe et sagsanlæg om misbrug og overgreb.

Der er tale om et civilt søgsmål fra Virginia Giuffre, der beskylder prinsen for overgreb og misbrug af hende, da hun var 17 år og styret af den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Det var i sommers at Prins Andrew blev sagsøgt af Virginia Giuffre.
 

Prinsen har selv forsøgt at slippe uden om retssagen ved at hævde, at Giuffre frasagde sig rettigheden til at sagsøge ham, da hun i 2009 indgik et retligt forlig med Epstein.

Det blev dog onsdag klart afvist af dommeren i New York, og dermed kan prins Andrew altså formentlig se frem til at skulle forsvare sig i retten.

Her ses prins Andrew sammen med netop Virginia Giuffre, mens Ghislaine Maxwell står i baggrunden. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses prins Andrew sammen med netop Virginia Giuffre, mens Ghislaine Maxwell står i baggrunden. Foto: Ritzau Scanpix
 

Prinsens overgreb mod Giuffre skal være sket i 2001 i Jeffrey Epsteins hus i New York og på rigmandens private ø i Caribien.

Sagen begyndte at rulle, da Epstein i 2019 blev anholdt i forbindelse med en omfattende sag om misbrug af mindreårige. Kort efter blev han dog fundet død i sin celle, og hans sag nåede aldrig at komme for retten.

Sådan gik det dog ikke for Epsteins tidligere kæreste og samarbejdspartner Ghislaine Maxwell, der for nylig blev kendt skyldig i seks ud af syv anklagepunkter i sagen. Hun risikerer at skulle bruge resten af sit liv bag tremmer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sagen om Jeffrey Epstein var genstand for en rystende dokumentarserie på Netflix, 'Jeffrey Epstein: Filthy Rich'. Her kan du læse om alt det, man ikke fik set på skærmen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør om Louise Madsens nabostrid med dokumentaristen Steffen Hou i denne uges udgave af Kvindetribunalet. Lyt med herunder eller i din foretrukne podcastapp

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.