Prins Charles og hertuginde Camillas julekort i år er med dansk deltagelse.
Den 66-årige britiske tronfølger og hans 67-årige kone har valgt et smukt billede af sig selv fra et sportsstævne, som sønnerne prins Harry og prins William har stiftet til sårede soldater.
Billedet viser et smilende par, der klapper ivrigt - og bag dem skimtes den danske kronprins, Frederik og den danske forsvarsminister, Nicolai Wammen.
Sportsstævnet 'The Invictus Games' åbnede den 10 september, og havde foruden prinsen af Wales og hertuginden af Cornwall selvfølgelig også prins William og prins Harry som æresgæster.