Fyrst Albert II, 56, og fyrstinde Charlene, 36, har tirsdag eftermiddag offentliggjort billeder af deres små nyfødte tvillinger.
Det skriver Daily Mail, som samtidig bringer billederne af de to.
Den 10. december kom den lille dreng, Jacques, og den lille pige, Gabriella, til verden, og her godt fjorten dage senere bliver de vist frem af de stolte forældre.
Monacos fyrstinde har født tvillinger
Tvillingerne er de første børn, som Charlene og Albert får sammen. Parret blev gift for tre år siden ved et overdådigt bryllup.
Den nybagte far har afsløret, at han ikke kendte kønnene på tvillingerne inden fødslen.
- Det er en af de skønne overraskelser, som livet giver os, har han tidligere udtalt ifølge Daily Mail.
Fyrstepar efteraber Mary og Frede
Den lille pige, Gabriella Therese Marie, blev født først, og to minutter senere kom den lille dreng, Jacques Honore Rainier, til verden. Han kommer dog før hende i tronfølger-rækkefølgen.
Fyrst Albert har udover tvillingerne en 22-årig datter, Jazmin, og en 11-årig søn, som begge er født uden for ægteskab og derfor ikke kan kræve ret til tronen.