Han skabte store smil og negative overskrifter

Prins Philip døde i en alder af 99 år, og han har bestemt ikke haft et kedeligt liv

Det er med dyb sorg, at hendes majestæt Dronning Elizabeth meddeler, at hendes elskede mand, prins Philip, hertug af Edinburgh, sov stille ind i en alder af 99 år, skriver det britiske kongehus i en pressemedelelse.

Kort før sin død blev han indlagt på hospitalet 16. februar efter at have følt sig utilpas. Han var indlagt på hospitalet omkring en måned, hvor han blandt andet var igennem en vellykket operation i forbindelse med hjerteproblemer.

Prins Philip var indlagt, mens der kom kritiske røster fra prins Harry og Meghan, der lod sig interviewe om splittelse i det britiske kongehus. I et eksplosivt interview med Oprah delte parret intime detaljer om kongehuset, blandt andet anklager om racisme.

Danske rødder
Prins Philips officielle titel var hertug af Edinburgh, og han havde danske rødder som oldebarn af Christian IX.

Dronningens forældre godkendte først ikke Philip, da han var en prins uden et kongerige, derfor friede han i hemmelighed i 1946, uden accept fra dronningens forældre.

De meddelte til sidst forlovelsen i 1947, og parret blev gift i Westminster Abbey i 1947 på live-radioudsendelse over hele verden.

I en alder af 96 år trak han sig i 2017 tilbage fra sin offentlige pligter for det britiske kongehus. Derfra var han sjældent af finde i offentligheden.

Prins Philip og dronning Elisabeth blev forlovet 10. juli 1947. De nåede at være gift i 73 år. Foto: Ritzau Scanpix
Prins Philip og dronning Elisabeth blev forlovet 10. juli 1947. De nåede at være gift i 73 år. Foto: Ritzau Scanpix
 

Negative overskrifter verden over
Men selv om han trak sig tilbage, fulgte de negative overskrifter prinsen, hvilket fornærmede mange.

Den kontroversielle prins har flere gange fået kritik for sin bramfri tone, når han udtalte sig offentligt, og 2019 var ingen undtagelse.

Den dengang 97-årige var her skyld i et trafikuheld, da han kørte i sin firehjulstrækker ud på en trafikeret vej og direkte ind i en bil.

I bilen, han ramte, sad en 28-årig kvinde, der fik rifter på knæet, og en 45-årig kvinde, der brækkede sit håndled. En ni måneder gammel baby, som også var i bilen, kom heldigvis ikke til skade.

Få måneder senere valgte han at give afkald på sit kørekort.

Prins Philip ville i år været fyldt 100 år.