Kronprinsesse raser mod pressen: Hold jer væk fra min søn

Kronprinsesse Mette-Marit er langt fra tilfreds med den norske presse, som hun mener har udsat sin søn for et uværdigt pres

Foto: AP
Foto: AP

I dag har den norske kronprinsesse Mette-Marits søn fødselsdag. Marius fylder 20 år, og den royale mor bruger derfor anledningen til at hylde sin søn.

Men ikke alt går lige efter prinsessens hoved. Det skriver flere norske medier heriblandt VG.

Mette-Marit langer nemlig ud efter den norske presse, som hun mener er gået for langt. Derfor opfordrer hun nu medierne til at holde sig væk.

- De sidste par år har været præget af en udvikling, jeg som mor gerne ville have været foruden. Marius har været udsat for et pres af dele af den norske presse, som jeg ikke mener er dem værdigt.

- Marius ønsker ikke at leve et liv i offentligehden. Min forpligtelse som mor er at tage det ansvar, som er blevet givet til mig på sygehuset for 20 år siden. Derfor vælger jeg nu at bede dele af den norske presse om at give min søn lov til at slippe for fokus på hans person, skriver hun i et åbent brev.

Kronprinsessen afslører samtidig, at sønnen er på vej til USA, hvor han skal studere. Dermed slipper han for den norske presse.

Artiklen fortsætter under billedet

Mette-Marit sammen med sin mand kronprins Haakon (Foto: AP)
Mette-Marit sammen med sin mand kronprins Haakon (Foto: AP)
 

Ikke kongelig
Marius Borg Høiby har ikke kongelig status, men som søn til kronprinsessen har han helt naturligt haft en central rolle i den norske kongefamilie.

Alligevel fortæller Mette-Marit, at han slet ikke ønsker alt den omtale.

- Marius har altid haft en rolle, der har været svær at definere i det offentlige rum. Han er og bliver en usædvanlig vigtig del af familien, men han skal ikke have en offentlig rolle og er ikke en offentlig person.

- Den rolle har været svær at tolke for mennesker rundt om os. Da Marius var lille havde vi stort set journalister fra 'NRK Dagsrevyen', der fast stod foran vores hus hver dag. De fulgte os, når vi legede i parken om eftermiddagen, selv om Marius kun var tre år. Ikke en gang Se og Hør kunne finde på at gøre det mod et barn i dag, skriver Mette-Marit.

Du kan læse hele brevet her.

Mette-Marit er gift med kronprins Haakon og Norge, men har sønnen Marius fra et tidligere forhold med Morten Borg. Derudover har hun prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus sammen med kronprins Haakon.

Marius Borg Høiby (Foto: All Over)
Marius Borg Høiby (Foto: All Over)
 

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.