Mindes afdød søn: Mor skriver bog om Ari Behn

Den norske kunstner Ari Behn, der tidligere var gift med den norske prinsesse Märtha Louise, døde i julen 2019. Snart er hans mor klar med en bog om sin til tider kontroversielle søn

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn fotograferet i forbindelse med prins Joachims og prinsesse Maries bryllup i 2008. Foto: Jens Dige
Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn fotograferet i forbindelse med prins Joachims og prinsesse Maries bryllup i 2008. Foto: Jens Dige

En bog om den kontroversielle norske kunstner Ari Behn er på vej. Forfatteren er hans mor, Marianne, beretter norske VG.

Norge gik i chok, da den kunstner 47-årige Ari Behn første juledag 2019 tog sit eget liv. At han kæmpede med psykiske problemer - især i den sidste tid af sit liv –var ingen hemmelighed.

Fra 2002 og frem til 2017 var han gift med den norske prinsesse Märtha Louise.

Sammen fik de børnene Maud Angelica Behn, Leah Isadora Behn og Emma Tallulah Behn.

– Vi kan bekræfte, at Marianne Behn skriver en bog om Ari. Den udkommer formentlig i løbet af efteråret, siger Reidar Mide Solberg fra Gyldendal i Norge til mediet VG.

Behns mor bekræfter ligeledes i en skriftlig besked til VG, at hun arbejder på en bog om sin søn.

–Jeg bekræfter, at skriveprocessen er godt i gang, og at jeg har været i gang med projektet et stykke tid, skriver hun og gør klart, at hun endnu ikke vil fortæller mere om bogen.

På allehelgensdag sidste år lagde hun et rørende opslag med tilhørende af billede af sønnen ud på Instagram.

Her skrev hun således: – Ari, jeg savner din klogskab, jeg savner din styrke, din kreativitet og latter. Jeg savner din stemme og alle vores samtaler, hvor vores liv var flettet ind i hinandens.