Ny melding om prins Philip

Hertuginde Camilla fortæller, at man fortsat krydser fingre for prins Philip, der har været indlagt i to uger

Den britiske prins Philip er i bedring.

Det fortæller hertuginde Camilla ifølge Reuters.

Den 99-årige prins, der er gift med dronning Elizabeth, har været indlagt på hospitalet i to uger, efter han pludselig følte sig skidt tilpas. Mandag blev han overflyttet til St. Bartholomew's Hospital i det centrale London, hvor han undersøges for hjerteproblemer og behandles for en infektion.

Der er endnu ikke udsigter til, at prins Philip bliver udskrevet. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix Intl. kongelige Prins Philip flyttet til nyt hospital

Men onsdag lød der således forsigtige positive meldinger fra hertuginde Camilla, der ved et fremmøde på et vaccinationscenter i det sydlige London kunne berette, at prins Philip er 'i langsom bedring'.

- Vi krydser fingre, siger hun.

Hertuginde Camilla er gift med prins Charles.

Hertuginde Camilla under besøget på vaccinationscenteret. Foto: Ritzau Scanpix
Hertuginde Camilla under besøget på vaccinationscenteret. Foto: Ritzau Scanpix

Indlæggelsen fortsætter
I mandags gav det britiske kongehus en officiel udmelding vedrørende prinsen.

'Prins Philip er tilpas og reagerer på behandlingen, men det er forventeligt, at han fortsat skal være indlagt på hospitalet til slutningen af ugen som minimum,' lød det i meddelelsen.

Prins Philip skal være indlagt på hospitalet i noget tid endnu. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix Intl. kongelige Nu er der nyt: Det fejler han

Ifølge det britiske kongehus bliver prins Philip fortsat behandlet for en infektion, mens han ligeledes bliver behandlet for en hjertelidelse, som han har i forvejen.

Det britiske kongehus har tidligere afvist, at prins Philips indlæggelse, der har stået på siden 17. februar, har noget med coronavirus at gøre.