Annonce:
Annonce:

Officielt: Kroningen af kong Charles er fuldført

Ved den første kroning i Storbritannien i 70 år er kong Charles og hans hustru lørdag blevet kronet

Kong Charles er netop blevet kronet til konge af Storbritannien ved en ceremoni i London. Foto: Victoria Jones/Scanpix
Kong Charles er netop blevet kronet til konge af Storbritannien ved en ceremoni i London. Foto: Victoria Jones/Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Efter måneders forberedelse og foran 2300 gæster er Storbritanniens kong Charles lørdag eftermiddag blevet kronet i Westminster Abbey i London.

Iklædt en gylden kåbe og med et scepter i hver hånd fik kong Charles Sankt Edwards krone på hovedet.

Inden selve kroningen aflagde kong Charles blandt andet en kronings- og tiltrædelsesed, ligesom han blev præsenteret for de britiske kronregalier.

- Jeg, Charles, bekender, vidner og erklærer - højtideligt og oprigtigt, i Guds nærhed - at jeg er en trofast protestant, sagde kong Charles.

Blandt regalierne er rigsæblet, flere rigssværd og armringe.

Derudover blev han salvet med en hellig olie, der er presset af oliven fra Oliebjerget i Jerusalem.

Det er første gang i 70 år, at en kongelig bliver kronet i Storbritannien.

Sidste gang, det skete, var da kong Charles' mor, dronning Elizabeth, blev kronet i 1953. Hun døde i september sidste år.

Annonce:

Også kong Charles' hustru, Camilla, er blevet kronet ved ceremonien. Hun kan fremover derfor tituleres 'dronning'. Siden Elizabeths død og indtil kroningen har hun haft titel af dronning-gemalinde.

Blandt de 2300 gæster er stats- og regeringschefer, kongelige og andre fremtrædende personer fra både Storbritannien og udlandet.

Også Charles' egen familie er til stede. Hans yngste søn, prins Harry, sidder ikke forrest i kirken sammen med sin storebror og hans familie, men er placeret på tredje række.

Foruden repræsentanter for den engelske kirke har Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, talt ved ceremonien.

Han læste op af en passage fra Bibelen. Nærmere bestemt et stykke af Paulus' brev til kolossenserne. Rishi Sunak er ikke selv kristen, men hindu.

Ceremonien begyndte klokken 12.00 dansk tid. Forinden kørte kong Charles og Camilla i karet gennem den britiske hovedstad fra Buckingham Palace til den næsten 1000 år gamle kirke Westminster Abbey.

Selv om Charles først er blevet kronet lørdag, har han virket som Storbritanniens konge, siden dronning Elizabeth døde.

FAKTA: Tre kroner bruges til kroningen af Charles og Camilla

I kroningen af kong Charles III, som foregår lørdag i Westminster Abbey i den britiske hovedstad, London, indgår de britiske kronjuveler.

Til daglig bliver de opbevaret i The Tower of London.

Få her et overblik over nogle af de objekter, som spiller en rolle ved ceremonien:

* St. Edward's krone vejer over to kilo og er den krone, som bliver brugt under kroningsceremonien. Den nuværende krone blev første gang brugt ved kroningen af kong Charles II i 1661.

* The Imperial State Crown er den anden krone, som er en del af ceremonien. Det er den krone, som monarken får på, når han forlader kirken Westminster Abbey. Kronen er fremstillet i 1937 som erstatning for en tidligere krone, som dronning Victoria har haft på. Der er 2868 diamanter i kronen.

* Regentens Scepter med kors blev også fremstillet til kroningen i 1661. Det er blevet brugt ved alle kroninger siden. Derudover bruger man også Regentens Scepter med en due ved kroningen.

* Regentens Rigsæble repræsenterer monarkens magt, og det vejer 1,3 kilo. Under kroningsceremonien bliver rigsæblet placeret i monarkens højre hånd. Det bliver lagt på kirkens alter, inden monarken krones.

* Kroningsskeen og ampullen er de ældste dele, som benyttes i ceremonien. De stammer fra det 12. århundrede. Skeen bruges til at salve monarken med hellig olie under ceremonien. Den gyldne ampul eller flaske er formet som en ørn, og det er deri olien opbevares.

* Dronning Marys krone har 2200 diamanter, og den blev fremstillet til dronning Marys krone i 1911. Det er denne krone, Camilla får på hovedet ved kroningen.

* Et par sporer til støvler er også en del af ceremonien. Som flere andre kronjuveler blev de første gang brugt til en kroning i 1661. Men der er blevet brugt sporer ved kroninger tilbage til 1189.

* Storbritannien har tidligere haft andre kronjuveler, end de regalier, som skal bruges i ceremonien. Men flere af dem blev solgt eller ødelagt under den engelske borgerkrig i det 17. århundrede.

Kilder: Royal.uk og The Royal Collection Trust.

FAKTA: Kong Charles bliver kronet i Westminster Abbey

Kong Charles bliver lørdag formelt kronet som konge af Storbritannien ved en symbolsk ceremoni i Westminster Abbey med gæster fra hele verden.

Dagen bliver også markeret med karetture gennem den britiske hovedstad, London, hvor dem, der har lyst, kan få et kig på regentparret.

Her er tidsplanen:

* Klokken 10.00 (dansk tid): Gæsterne begynder at ankomme til Westminster Abbey i den britiske hovedstad, London, hvor kroningsceremonien skal foregå.

* Klokken 11.20: Kong Charles og dronning Camilla kører i karet med kortege fra Buckingham Palace gennem Londons gader mod Westminster Abbey.

* Klokken 12.00: Kroningen indledes i Westminster Abbey.

* Klokken 14.00: Kroningsceremonien er slut, og kongen og dronningen kører tilbage mod Buckingham Palace i karet med kortege.

* Klokken 14.30: Kong Charles og dronning Camilla ankommer til Buckingham Palace.

* Klokken 15.30: Kongeparret vinker fra balkonen på Buckingham Palace.

* Klokken 15.45: Lørdagens officielle fejring er slut.

Kilder: BBC, Reuters, den britiske kongefamilies hjemmeside, den britiske regerings hjemmeside, TV 2 og kongehusets kalender.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: