Annonce:
Annonce:

Overrasket af kongeligt besøg

Kong Charles og prins William dukkede pludselig op i den 24 timer lange kø, der snor sig gennem London

Kong Charles virkede i glimrende humør, da han hilste på folk i køen. Foto: Ritzau Scanpix
Kong Charles virkede i glimrende humør, da han hilste på folk i køen. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Briterne må være det mest tålmodige folk i verden.

Gennem London slanger sig denne weekend en rekord lang kø, der bare vokser og vokser. I den flere kilometer lange ventelinje står mennesker i kø i op mod 24 timer for at få et glimt af dronning Elizabeths kiste.

Den afdøde regent gennem 70 år ligger castrum doloris i Westminster Hall, og her er der adgang for offentligheden 24 timer i døgnet frem til mandag morgen.

Lørdag eftermiddag overraskede den nyudråbte konge og prins William det ventende folk. Omkring Albert Embankment dukkede de pludselig op for at hilse på pøblen.

Kong Charles hilser på. Foto: Ritzau Scanpix
Kong Charles hilser på. Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg håber ikke, at du fryser for meget, sagde kongen ifølge BBC til en kvinde, der stod tålmodigt og ventede.

Kong Charles og hans søn trykkede både hænder og adskillige Paddington-poter fra medbragte bamser, inden de forlod stedet.

Annonce:

William trykket pote med Paddington. Foto: Ritzau Scanpix
William trykket pote med Paddington. Foto: Ritzau Scanpix

Netop Paddington-bamser har mange royale fans medbragt. En af dronningens mere bemærkelsesværdige optrædener skete for få måneder siden, da hun optrådte i en særdeles humoristisk film med den engelske bjørn

Den lille film gik verden rundt, da den indledte en kæmpe koncert i anledning af monarkens regeringsjubilæum. Allerede dengang var dronningen så svækket, at hun ikke kunne deltage i festlighederne. Til gengæld blev hun storhyldet for sin skuespilpræstation med teddybjørnen.

Foto: BBC
Foto: BBC

Lørdag tog kongen sig også tid til at hilse på nogle af de betjente, der søger for at menneskekaosset i London forløbet så gnidningsfrit som muligt.

Helt uden problemer har det dog ikke været. Fredag aften blev en mand anholdt i Westminster Hall, da han pludselig sprang op til dronningens kiste. Og på vej mod sin våge-vagt fik kong Charles noget af et chok, da en ung mand kørte ud foran den kongelige kortege. Også han blev anholdt.

Aflytnings-skandalen: Charles ville være Camillas tampon

Så rig var hun - så meget arver Charles

Her er kong Charles' mange slotte

Metropolitan Police Service fik lørdag royalt besøg. Foto: Ritzau Scanpix
Metropolitan Police Service fik lørdag royalt besøg. Foto: Ritzau Scanpix
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: