Playboy-prinsens uægte datter scorer kendis-nevø

Prins Albert af Monaco er far til fire - selvom ikke alle er 'ægte'. Nu har datteren Jazmin scoret John Mellencamps nevø

Jazmin Grace Grimaldi er prins Alberts uægte datter. Nu har hun fundet sig en ægte rockstar. Foto: All Over
Jazmin Grace Grimaldi er prins Alberts uægte datter. Nu har hun fundet sig en ægte rockstar. Foto: All Over

Mens hendes små søskende lever et liv i luksus som arvinger til Monacos trone, ser virkeligheden noget anderledes ud for den 25-årige Jazmin Grace Grimaldi, der er prins Alberts uægte datter.

I årevis nægtede den nu 59-årige monark og tidligere at anerkende datteren, der er resultatet af en kort affære med den amerikanske servitrice Tamara Rotolo.

Først da Jazmin var 14 år gammel, vedkendte han sig faderskabet, og i dag har amerikanske Jazmin et fint forhold til sin prinselige papa, der i 2011 blev gift med den tidligere sydafrikanske olympiske svømmestjerne Charlene, som han har de to-årige tvillinger Jacques og Gabriella med.

- Eftersom jeg ikke havde haft en faderfigur, så savnede jeg det. Det var fantastisk, da det skete, og vi har haft et godt forhold lige siden, har hun fortalt til magasinet Harper's Bazaar.

Hemmelig arving til Monacos milliarder

Med tiden har hun også fået et godt forhold til sin halvbror - den 13-årige Alexandre Grimaldi-Coste, der ligesom hende selv er anerkendt af prins Albert, men som ikke indgår i den monegastiske tronfølge. Hans mor er en tidligere stewardesse Nicole Coste, som mødte Albert mens hun var på arbejde - ombord på et Air France fly.

- Vi nyder at spise familiemiddage, grille, tage på stranden - alt det, en normal familie gør. Det kræver bare lidt mere planlægning, har hun fortalt om samværet med Europas rigeste monarki.

Og snart kan Jazmin tage sin kæreste med, når hun skal besøge sin far og royale bonusmor i det hovedrige fyrstedømme. Hun har nemlig fundet kærligheden i musikeren John Mellencamps nevø, Ian Mellencamp, der er model og musiker.

Jazmin Grace Grimaldi og Ian Mellencamp til premiere på filmen 'The Blackcoat's Daughter' i New York 22. marts. Foto: All Over
Jazmin Grace Grimaldi og Ian Mellencamp til premiere på filmen 'The Blackcoat's Daughter' i New York 22. marts. Foto: All Over

Prins erkender endnu et uægte barn

34-årige Mellencamp, der især er kendt for sin 'man bun', startede sin karriere som model for blandt andre Calvin Klein, men er siden gået over til at lave musik. Sidste år udgav han albummet 'Free AF'.

Jazmin har studeret musik og har selv udgivet et par covernumre.

Parret har været sammen i nogle måneder og er efterhånden fast inventar på røde løbere i Hollywood.