Prinsesse Diana levede et liv, hvor medierne flere gange overskred hendes personlige grænse, og hvor hun både blev spyttet på og brød sammen i gråd som følge deraf.
Det fortæller prins William i den nye dokumentar om den afdøde prinsesse ’Diana, our mother: Her life and legacy’, der blev vist på britisk tv i år.
- Dengang, for 20 år siden, ville folk være fuldstændigt rystede, hvis de vidste, hvad der foregik, konstaterer prins William i programmet med henvisning til pressens jagt på hans mor.
Prins Harry chokerer: Ingen vil være konge
Det var paparazzifotografer, der forfulgte hans mor for at få det bedste billede. Men de gik langt over prinsessens grænse.
- Du er prinsesse af Wales, du er mor. Jeg mener ikke, at det at blive jagtet af 30 mænd på motorcykler, der blokerer vejen, der spytter på dig, der råber af dig og reagerer virkelig slemt for at få en reaktion fra dig - at få en kvinde til at græde offentligt for at få et billede, det mener jeg ikke er passende, fortsætter han.
Prins William gør selv sit bedste for at skærme familien fra paparazzifotografer. Det har han lært af sin mor.
- Jeg kan huske, at de fleste gange, hun græd, så handlede det om pressens indblanding. Hun og jeg levede med det. En lektie, jeg har lært, er, at du aldrig skal få dem for tæt på, for så er det meget svært at få dem væk igen.
Diana døde ved en bilulykke 31. august i Paris, Frankrig, da hun var passager i en bil, der blev forfulgt af paparazzifotografer. Hun blev 36 år.
I dokumentaren fortæller prinserne også, hvordan de stadig den dag i dag fortryder deres farvel til moderen. Det har Ekstra Bladet tidligere beskrevet her:
William og Harry om farvel til mor: Vil fortryde resten af vores liv
Video: AP