Særlig detalje vækker stor opsigt: - Det er meget usædvanligt

En særlig detalje i erklæringen fra det britiske kongehus har skabt opmærksomhed

Harry og Meghan fortalte i weekendens opsigtsvækkende interview, at de var bekymret for, at deres søns hudfarve ville blive et problem.

Tirsdag aften udsendte det britiske kongehus en erklæring i kølvandet på det meget opsigtsvækkende interview med prins Harry og hans hustru, Meghan Markle.

Her forklarede de blandt andet, at de tog Meghan og Harrys påstande om, at medlemmer i kongehuset har udtrykt bekymringer om deres søn, Archies, hudfarve, alvorligt.

'Hele familien er kede af at høre, hvor hårde de sidste år har været for Harry og Meghan. Problemstillinger, der bliver rejst, særligt dem om race, er bekymrende. Selv om nogle erindringer kan afvige, bliver de taget meget alvorligt og vil blive adresseret af familien privat,' lyder det i erklæringen, der fortsætter:

'Harry, Meghan og Archie vil altid være meget elskede familiemedlemmer,' hedder det videre.

Siger op: Nu bryder han tavsheden

Og netop detaljen, at de tidligere royale medlemmer blot er nævnt ved deres fornavne og ikke med deres tilbageværende titler som hertug og hertuginde af Sussex, er der flere, der siden har bemærket.

Blandt andre Dansk Folkepartis Søren Espersen.

'Læg mærke til, at meddelelsen fra Buckingham Palace ikke benytter de tos titler, The Duke and Duchess of Sussex ... Yderst specielt! Jeg antager, at dronningen er tæt på at fjerne deres titler,' lyder det blandt i et tweet fra politikeren.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert. Han mener bestemt ikke, det er tilfældigt, at man i erklæringen kun anvender Meghan og Harrys fornavne.

- Det er et signal om, at man ikke regner dem som en del af kongefamilien mere. Det er et meget klart signal, man sender med at bruge deres fornavne på den måde, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

- Og det er bestemt ikke tilfældigt. Det er helt bevidst. Det er en måde at pakke det ind i pæne ord, at man tager afstand fra dem på. Det er et smart trick og en smart måde at gøre det på, for på den måde omfavner man dem, samtidig med at man tager afstand fra dem.

Interviewet med Harry og Meghan har i den grad vakt opsigt. Foto: Harpo Productions/Reuters
Interviewet med Harry og Meghan har i den grad vakt opsigt. Foto: Harpo Productions/Reuters
 

Ifølge kongehuseksperten kommer det ikke bag på ham, at det britiske kongehus reagerede på interviewet.

- Jeg synes, det var forventeligt, at de kom med en eller anden udtalelse. De er kommet med noget, som er meget kortfattet og i meget generelle vendinger. På den måde går de ikke ind i en direkte diskussion, men kommenterer det mere indirekte, siger han og fortsætter:

Uventet reaktion: Nu blander hun sig

- Og så er min vurdering, at de nu håber på ro, og at Meghan og Harry lukker den her og ikke stiller op til flere interviews. Det er svært at vide, om det vil ske, for de er ret åbenmundede om det hele, så om det her bliver et punktum, er jeg ikke så sikker på. De er meget mere indstillede på at køre denne her personlige linje, og man kan sagtens tænke sig, at de vil udtale sig mere.

Her ses erklæringen fra det britiske kongehus. Foto: Buckingham Palace
Her ses erklæringen fra det britiske kongehus. Foto: Buckingham Palace
 

Meget anspændt stemning

Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at der lige nu er en meget anspændt stemning i det britiske kongehus.

- Der er helt klart krise og dårlig stemning, og hele denne her situation er meget usædvanlig. Man har aldrig set noget lignende. Det er helt usædvanligt, at man angriber hinanden på den måde i medierne, så det her er en virkelig stor krise, siger Hovbakke Sørensen, der mener, at det kan få konsekvenser flere år frem:

- Det kan få store samfundsmæssige konsekvenser, for det er en dybtegående splittelse, og det kan i den grad skade kongehuset på sigt. Når Charles engang bliver konge, vil det måske være i baghovedet for de fleste, at der har været tale om i kraft af Harrys hårde kritik af ham, at han ikke gjorde alle ting på en ordentlig måde.

- Så på lang sigt vil det måske kunne klæbe til Charles og dermed være skadende for monarkiets tilslutning. Det kommer til at være Charles, der står på mål for det her.

Lars Hovbakke Sørensen fortæller, at hele situationen er noget, der vækker stor opsigt både i Storbritannien og i resten af verden.

- Det sætter sindene i kog og deler vandene, og det har i den grad delt befolkningen i to. Der er nogen, der er med dem, og andre er meget imod, og det er også det, der i sidste ende kan vise sig at være meget farligt for det britiske kongehus.

Du kan blive meget klogere på Meghan og Harrys nye liv, efter de har trukket sig fra det britiske kongehus, lige her (+).

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.