Skandale fortsætter: Nye detaljer i sex-sag mod prins

Den britiske prins Andrew er blevet beskyldt for at have købt og seksuelt misbrugt den dengang 17-årige Virginia Giuffre. Nu fortæller hun om det på tv

Prins Andrew er kommet i stormvejr, efter Virginia Giuffre hævder, at hun flere gange blev tvunget til sex med prinsen, da hun var blot 17 år. Overgrebene skulle blandt andet være sket på milliardæren Jeffrey Epsteins 'orgie-ø'. Video: AP/Reuters/Ritzau Scanpix.
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Skandalen om den britiske prins Andrew er blusset op på ny, efter Virginia Giuffre har berettet om sine oplevelser med prinsen i det amerikanske tv-program 'Dateline'.

Under interviewet fortæller Virginia Giuffre, at den pædofil-anklagede milliardær Jeffrey Epstein skulle have instrueret hende til at have samleje med andre magtfulde mænd, inklusiv den britiske prins.

Det skriver NBC.

Sexslave som 15-årig
Ifølge Virginia Giuffre selv blev hun blev rekrutteret som Jeffrey Epsteins sexslave som 15-årig. Det var i denne sammenhæng, hun skulle være blevet solgt til prins Andrew.

- Første gang jeg var i London, var jeg meget ung. Ghislaine vækkede mig om morgenen og sagde, at jeg skulle møde en prins den dag, fortæller hun i Dateline.

- Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at jeg ville blive solgt til prinsen, siger hun.

Omtalte Ghislaine Maxwell er en britisk kvinde, som ifølge Virginia Giuffre skulle have hjulpet Epstein med at finde de unge piger samt prominente kunder til dem.

Sex tre gange
Virginia Giuffre har tidligere under ed forklaret, at hun havde sex med prins Andrew tre gange, blandt andet under et sexorgie på Epsteins private ø i Caribien.

I interviewet fortæller hun, at første gang, hun skulle møde prins Andrew, fik hun at vide af Ghislaine Maxwell, at hun skulle gøre det samme for prinsen, som hun ’plejede at gøre for Epstein’.

Det britiske kongehus afviser anklagerne.

'Enhver anklage mod prins Andrew er forkert og uden grundlag,' har Buckingham Palace meddelt NBC i en udtalelse.

- Han kender sandheden, og jeg kender sandheden, svarer Virginia Giuffre til NBC.

Jeffrey Epstein døde i august i år. Han var tidligere blevet dømt for seksuelle overgreb mod mindreårige piger og slap dengang med 13 måneders fængsel. Før sin død stod milliardæren over for en række anklagepunkter, der kunne have givet ham fængsel på livstid.

Sex-milliardærens hemmelige liv: Privat 'orgie-ø' og præsidenternes ven

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+