Svensk prinsesse har født

Det svenske kongehus kan glæde sig fredag, hvor prinsesse Sofia har født en søn

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip er blevet forældre igen. Foto: AP
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip er blevet forældre igen. Foto: AP

Den svenske prinsesse Sofia og prins Carl Philip er fredag formiddag blevet forældre til en søn.

Det oplyser det svenske kongehus i en pressemeddelelse.

Her skriver de, at barnet kom til verden klokken 11.19 på Danderud Hospital. Prins Carl Philip var med ved fødslen, og han udtaler i pressemeddelelsen:

- Vi er glade og taknemmelige for at kunne byde vores tredje søn velkommen i familien. Både vi og hans to storebrødre har set frem til denen dag.

- Nu ser vi frem til at kunne lære vores nye familiemedlem at kende, siger han.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip blev gift i 2015. De har i forvejen sønnerne prins Alexander, fire, og prins Gabriel, tre.

Carl Philip er lillebror til Sveriges kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine.

Han er søn af kong Carl Gustav og dronning Silvia.

Svensk prins og prinsesse ramt af corona