Tordner mod det britiske kongehus: Afskyeligt

Patrick J. Adams, der spillede over for Meghan Markle i 'Suits', sender hende sin støtte og sviner samtidig de britiske medier og kongehuset

Patrick J. Adams og Meghan Markle spillede sammen i 'Suits', indtil hun fandt sammen med prins Harry og droppede karrieren som skuespiller. Foto: Todd Williamson/Ritzau Scanpix
Patrick J. Adams og Meghan Markle spillede sammen i 'Suits', indtil hun fandt sammen med prins Harry og droppede karrieren som skuespiller. Foto: Todd Williamson/Ritzau Scanpix

Meghan Markle har i den seneste tid været genstand for grove beskyldninger om mobning af en tidligere ansat, mens hun boede på Kensington Palace med prins Harry.

Meghan Markle afviser nu beskyldninger. Foto: NUNN SYNDICATION Intl. kongelige Meghan Markle afviser grove beskyldninger

Hertuginden af Sussex har via sine repræsentanter afvist beskyldningerne, som kongehuset har meldt ud, at de vil undersøge nærmere, og nu får hun støtte af Patrick J. Adams, der spillede hendes kæreste og siden mand i tv-serien 'Suits'.

Det sker i en lang række tweets, hvor skuespilleren langer kraftigt ud efter det britiske kongehus og medierne.

'Meghan Markle og jeg tilbragte på den gode side af et årti sammen, mens vi arbejde på 'Suits'. Fra dag ét var hun et entusiastisk, venligt, samarbejdende, givende, glad og støttende medlem af vores tv-familie. Hun forblev den person og kollega, mens berømmelse, prestige og magt voksede,' starter han en serie af tweets.

Patrick J. Adams fortsætter Twitter-tråden med at fortælle, at han har set forbløffet til i de seneste år, efter vennen fandt sammen med prins Harry og flyttede til England for at blive en del af en familie, 'der bedst kan beskrives som kompliceret og værst gammeldags og giftig'.

'Det gjorde mig dårlig at læse de endeløse racistiske, æreskrænkende, clickbaitede giftigheder, der blev sendt i hendes retning fra alle mulige medier i Storbritannien og verden,' fortsætter han.

Harry og Meghan bor i dag i USA. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix Intl. kongelige Grove anklager bekymrer kongehus: Nu starter de undersøgelse

'Det er afskyeligt'
Patrick J. Adams skriver videre, at han regnede med, at de grove kommentarer ville stoppe, da Meghan og Harry blev forældre til Archie.

'På enhver anstændig planet ville det være tidspunktet til at stoppe med at slibe knivene og lade de to mennesker nyde de magiske tidlige måneder og år, hvor de starter en familie. Men vi bor ikke på den planet, og i stedet fortsatte jagten,' skriver han og fortsætter:

'Det er afskyeligt, at den kongelige familie, hvis nyeste medlem lige nu vokser inde i hende, fremmer og forstærker beskyldninger om mobning mod en kvinde, der selv var tvunget til at flygte fra Storbritannien for at beskytte sin familie og sit eget mentale helbred.'

Patrick J. Adams kalder efterfølgende det britiske kongehus for skamløst og siger, at det er en institution, der ikke længere er relevant, troværdigt eller anstændigt.

Patrick J. Adams var med sin kone, Troian Bellisario, med, da Meghan giftede sig med prins Harry i 2018. Foto: Ian West/Ritzau Scanpix
Patrick J. Adams var med sin kone, Troian Bellisario, med, da Meghan giftede sig med prins Harry i 2018. Foto: Ian West/Ritzau Scanpix
 

Hertuginde Meghan skal modtage 450.000 pund efter at have vundet retssagen over The Mail on Sunday. Foto: © Nunn Syndication Limited 2017 Intl. kongelige Scorer kæmpe gevinst efter retssag

Harry og Meghan har endeligt besluttet at forlade det britiske kongehus