Verdens mest sexede skaldede mand

Prins William har - til manges undren - snuppet prisen som verdens mest sexede skaldede mand

Prins William skal overtage den britiske trone efter sin far, prins Charles. Foto: TRIP/Ritzau Scanpix
Prins William skal overtage den britiske trone efter sin far, prins Charles. Foto: TRIP/Ritzau Scanpix

En undersøgelse lavet ved brug af Google har kåret prins William til verdens mest sexede mand, og mange undrer sig over, hvordan, han har kunnet slå berømtheder som The Rock og Stanley Tucci. Det skriver People.

Kåringen er kommet på baggrund af, at prins William skulle være omtalt som sexet 17,6 millioner gange på Google, hvilket er mere end blandt andet sidste års mest sexede nulevende mand, Michael B. Jordan.

Og det undrer mange, at det er prinsen, der har vundet titlen.

'Undskyld, men hvis prins William ikke var prins, ville han, på hvilken som helst dag, ikke engang være den mest sexede skaldede fyr i supermarkedet,' skriver en bruger på Twitter.

'Kan nogen forklare mig, hvordan prins William er den mest sexede skaldede nulevende mand, når Shemar Moore og Stan Tucci eksisterer?' skriver en anden vred bruger.

Shemar Moore til højre

I det seneste stykke tid har prins William i den grad været overskygget af broderen Harry, efter at Harry og konen, Meghan Markle, lavede et stort interview med Oprah.

Men mens broderen er løbet med alt opmærksomheden, kan William da trøste sig med, at han godt kan være sexet, selvom han er skaldet.