- Vi er absolut ikke racister

Prins William tager afstand fra Harry og Meghans beskyldning om racisme i den kongelige familie

Prins William tager afstand fra beskyldningerne om racisme. Foto: Getty Images
Prins William tager afstand fra beskyldningerne om racisme. Foto: Getty Images

Den britiske prins William tog tidligere tirsdag til genmæle efter de beskyldninger om racisme i den kongelige familie, som prins Harry og hertuginde Meghan gav udtryk for i deres interview med Oprah Winfrey.

Det skriver flere britiske medier, blandt andre Daily Mail.

- Vi er absolut ikke en racistisk familie, lød det kortfattet fra prins William, da han tirsdag blev passet op af flere journalister.

Prins William fortalte videre, at han endnu ikke har været i kontakt med sin bror, prins Harry.

- Nej, jeg har ikke talt med ham endnu, men det kommer jeg til, sagde han.

Særlig detalje vækker stor opsigt: - Det er meget usædvanligt

'Meget usædvanligt'
Til Ekstra Bladet fortæller kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, at det er meget usædvanligt, at prins William vælger at udtale sig om en sag i kongehuset i en sådan sammenhæng.

- I det her interview bliver de jo indirekte beskyldt for at være racister. Det er meget kontroversielt, og det er vigtigt for kongehuset at få manet det i jorden, lyder det fra Hovbakke Sørensen.

- Derfor vælger William at bryde med traditionen for, at man ikke kommenterer den slags, og at man ikke svarer på spørgsmål, når man eksempelvis er ude til events. Normalt er det britiske kongehus meget afvisende over for den slags, men her har han vurderet, at det var så vigtigt, at han måtte tage bladet fra munden.

Kan gå ud over troværdighed


- Hvad med denne her kommentar om, at han ikke har talt med Harry? Hvad vurderer du, at det er et udtryk for?

- Jeg tror, det vil være en overfortolkning at sige, at man på baggrund af det kan konkludere, at deres forhold har taget skade af det her, men man kan forestille sig, at han siger det, fordi han vil understrege, at det her ikke er noget, han har koordineret med Harry, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

- Og jeg tror, det er smart af William, at han går ud og kommenterer det, for det er vigtigt for det britiske kongehus og deres troværdighed, at de går ud og afviser det her. Noget af det værste, man kan blive udråbt som, er at være racist. Det er vigtigt for dem at understrege, at der ikke er racistiske tendenser i familien, og i den sammenhæng er det bedre at sige noget end at være tavse.

Sendte erklæring
I det meget omtalte interview, som blev sendt søndag aften amerikansk tid, lød det fra Harry og Meghan, at et unavngivet medlem af den royale familie skulle have udtalt bekymring over, hvilken hudfarve deres søn, Archie, ville få, når han blev født.

Uventet reaktion: Nu blander hun sig

Prins Harry har efter interviewet ifølge Oprah Winfrey gjort det klart, at der hverken var tale om dronning Elizabeth eller prins Philip.

Tirsdag aften udsendte det britiske kongehus en erklæring i kølvandet på interviewet.

Her ses kongehusets officielle udmelding. Foto: Buckingham Palace
Her ses kongehusets officielle udmelding. Foto: Buckingham Palace

Her forklarede de blandt andet, at de tager påstanden om racisme ganske alvorligt.

'Hele familien er kede af at høre, hvor hårde de sidste år har været for Harry og Meghan. Problemstillinger, der bliver rejst, særligt dem om race, er bekymrende. Selvom nogle erindringer kan afvige, bliver de taget meget alvorligt og vil blive adresseret af familien privat,' lyder det i erklæringen, der fortsætter:

'Harry, Meghan og Archie vil altid være meget elskede familiemedlemmer.'

Siger op: Nu bryder han tavsheden

Du kan blive meget klogere på Meghan og Harrys nye liv, efter de har trukket sig fra det britiske kongehus, lige her (+).

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Harry og Meghan fortalte i det opsigtsvækkende interview, at de var bekymret for, at deres søns hudfarve ville blive et problem.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller