- Der er blevet lidt mere af Marie. Den 39-årige prinsesse har været under plastikkirurgens kniv for at få større bryster. Opgraderingen fandt sted en lørdag i juni sidste år, hvor prinsesse Marie tjekkede ind på klinikken Luxuskirurgi i den litauiske by Kanuas.
Prinsesse Marie viser g-streng på Roskilde
Sådan lød indledningen på ugebladet HER&NU’s forsidehistorie forrige uge. Saftigt, kulørt og en helt igennem opsigtsvækkende historie om prins Joachims kone – hvis ikke, altså, det var fordi, den var forkert.
Det var den nemlig, fortæller HER&NU i en berigtigelse, der står på side 3 i den udgave af ugebladet, der rammer de danske bladkiosker onsdag.
Royale rollinger får ingenting: Her er det kongelige b-hold
Det skortede ellers ikke på detaljer i artiklen, der kunne fortælle, at formålet med operationen i Litauen var, at Marie skulle have udskiftet gamle implantater med nogle nye.
- Ifølge HER&NU’s oplysninger er der tale om to implantater af silikone på hver 400 ml. Lidt mere, end hun havde i sine ”gamle” bryster, som hun fik lavet for nogle år siden i Frankrig.
Marie gik glip af afklædte mænd
Her er et uddrag af HER&NU’s berigtigelse af historien om Prinsesse Maries bryster:
”I artiklen skrev vi, at Prinsesse Marie en lørdag i juni sidste år besøgte en klinik i byen Kaunas i Litauen, hvor prinsessen var ”under plastikkirurgens kniv for at få større bryster”. Disse oplysninger var usande.”
”Ligeledes skrev vi i artiklen, at formålet med indgrebet var at få udskiftet gamle implantater med nye, at der var tale om to implantater, og at prinsessen forlod klinikken samme dag, som indgrebet blev foretaget. Disse oplysninger var også usande.”
Hoffet har meddelt HER&NU, at prinsessen aldrig har besøgt den pågældende klinik, og at hun i øvrigt aldrig nogensinde har været i Litauen.