Det er ikke sket i 52 år, men torsdag går medarbejdere hos The New York Times i strejke.
Mere end 1100 medarbejdere planlægger at nedlægge arbejdet, og det er første gang siden 1970.
Det skriver CNN.
Strejken er planlagt til at vare 24 timer, hvor medarbejdere på den hæderkronede avis ikke møder op på arbejde, men i stedet vil forsamle sige ude foran mediet, hvor blandt andre prominente medarbejdere vil tale til forsamlingen.
Nedlæggelsen af arbejdet skyldes en igangværende overenskomstforhandling, hvor der særligt er stridigheder omkring løn.
Ifølge CNN mener ledelsen, at de har fremlagt 'signifikante lønstigninger', mens fagforeningen ved navn NewsGuild mener, at ledelsen 'ofte har fremstillet deres egne forslag forkert'.
Forhandlingerne har stået på, siden den tidligere overenskomst udløb i marts 2021, og man er altså fortsat ikke nået til enighed efter 1,5 år.
Fagforeningen annoncerede derfor strejken til ledelsen fredag, som er planlagt til at begynde torsdag morgen. Siden fredag har forhandlingerne således indgået i et intenst forløb.
Man håbede at kunne undgå strejken, men eftersom der ikke er planlagt yderligere forhandling onsdag, ser det umuligt ud at nå til enighed inden strejken gå i gang.
Medarbejderne vil ikke modtage løn under strejken, ligesom de ikke kan få lov at bruge feriedage under strejken, medmindre de var planlagt før fredag, har ledelsen ifølge CNN skrevet i en intern besked til medarbejderne.
På nogle redaktioner vil op mod 90 procent af medarbejderne ikke være til stede torsdag, lyder det.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør Christel og Nicklaes fra 'Ex on the beach' tale ud om deres utroskabs-drama i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app. Begge to og Line Maria var onsdag til samme julefrokost, hvor Ekstra Bladet også deltog.