Åh nej! Disse Eurovision-babes kan slukke Anjas drøm

I aften går det løs, men Anja Nissen bliver ikke den eneste babe, der rammer din tv-skærm

Anja Nissen viser rundt i Kiev før Eurovision. Video: Lars Sejr. Redigering: Niels Østergaard

Ekstra Bladet i Kijev

21-årige Anja Nissen er langt fra den eneste smukke deltager i årets Eurovision.

Det får man at se i aftenens semifinale, hvor dansk-australieren står over for en sand parade af smukke kvinder, der er klar til at score de stemmer, der handler mere om udseendet end vokalen.

Anja jubler efter drønvigtig test

Ekstra Bladets fotograf overværede onsdagens generalprøve, hvor hele showet blev kørt igennem for at sikre, at alt spiller inden aftenens semifinale.

Herunder kan du se alle de smukke kvinder, der står klar til at stjæle danskerens stemmer.

Tijana Bogicevic

Tijana på scenen under generalprøven. Foto: Mogens Flindt
Tijana på scenen under generalprøven. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: In Too Deep

Land: Serbien

Tijana om sangen: - Det er en moderne sang, fuld af energi, noget anderledes og ikke hvad man forventer sig af Serbien.

Den sjove detalje: Det er ikke første gang, Tijana Bogicevic deltager i Eurovision. I 2011 var hun korsanger for den serbiske deltager.

Nu er Anjas Eurovision-skæbne delvist afgjort

Jana Burceska

Jana Burceska fra Makedonien. Foto: Mogens Flindt
Jana Burceska fra Makedonien. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Dance Alone

Land: Makedonien

Tre imponerende detaljer om Jana ifølge Jana: - Jeg har lavet armbøjninger med Batman på Brooklyn Bridge, jeg kan rappe bedre, end du tror, og så kan jeg flydende udtale det tyske ord Aufmerksamkeitsdefizitmedikamentenbeipackzettel!

Eurovision-chok: Dansk stjerne står bag Bulgariens sang

 

Claudia Faniello

Claudia led af bulimi og har siden gjort en masse for at øge opmærksomheden på sygdommen. Foto: Mogens Flindt
Claudia led af bulimi og har siden gjort en masse for at øge opmærksomheden på sygdommen. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Breathlessly

Land: Malta

Led af alvorlig sygdom: - Jeg tilbragte de fleste af mine teenageår med at lide af bulimi, og i dag rejser jeg rundt på skoler, institutioner og hospitaler for at øge fokus på sygdommen i den brede befolkning.

Omsider: At tredje gang er lykkens gang, kan Claudia Faniello skrive under på. Det tog hende nemlig tre forsøg endelig at blive valgt som Maltas repræsentant.

 

Ilinca

Ilinca. Foto: Mogens Flindt
Ilinca. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Yodel It!

Land: Rumænien

Fun fact: Ilinca er – ifølge sig selv – den eneste artist, der jodler i hele Rumænien, og hun har gjort det siden hun var helt ung.

Talentshowsprodukt: Ilinca er i dag 18 år gammel. Da hun var 14 år deltog hun i den rumænske udgave af ’X Factor’ og nåede helt til liveshows som en del af en pigegruppe. Da hun var 16 år deltog hun i den rumænske udgave af The Voice og nåede semifinalen.

Ilinca stiller op sammen med Alex Florea.

Eurovision: Anjas familie nægtet indrejse til Kiev

 

OG3NE

OG3NE. Foto: Mogens Flindt
OG3NE. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Lights and Shadows

Land: Holland

Fun fact: De tre smukke kvinder er søskende. Lisa på 22 år og tvillingerne Amy og Shelley på 21.

Det bliver i familien: Ikke nok med at alle tre deltagere er søskende. Sangen er skrevet af deres far i samarbejde med Shelleys kæreste.

 

Valentina Monetta

Valentina Monetta. Foto: Mogens Flindt
Valentina Monetta. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Spirit Of The Night

Land: San Marino

Nu igen: Valentina Monetta kender Eurovision bedre end de fleste. Hun stillede nemlig også op i 2012, 2013 og 2014, hvor hun nåede finalen.

Derfor elsker hun Eurovision: - Det er en af de største muligheder for at vise mit talent og nyde musikken, menneskerne og det professionelle miljø.

Valentina stiller op sammen med Jimmie Wilson.

 

Timebelle (Miruna Manescu)

Miruna Manescu. Foto: Mogens Flindt
Miruna Manescu. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Apollo

Land: Schweiz

Importeret sang: Timebelle repræsenterer Schweiz, men ingen af dem er født i landet. Miruna Manescu er rumæner, trommeslageren Samuel Forster er født i Tyskland, mens Emanuel Andriescu ligeledes kom til verden i Rumænien.

Det mest imponerende ved bandet ifølge bandet selv: - Vi prøver ikke at være imponerende. Vi vil bare lave musik og ramme folks hjerter med vores musik ved at være os selv.

 

Naviband (Ksenia Zhuk)

Ksenia Zhuk. Foto: Mogens Flindt
Ksenia Zhuk. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Story of my life

Land: Hviderusland

Historisk: Naviband skriver hviderussisk historie i år, da det er første gang en artist vil synge på det lokale sprog og ikke engelsk.

Garvede folk: Bag Naviband står Artem Lukyanenko og Ksenia Zhuk, og hjemme i Hviderusland er de ganske anerkendte kunstnere, der har udgivet tre studiealbums.

 

Fusedmarc (Viktorija Ivanovskaja)

Viktorija Ivanovskaja fra Fusedmarc. Foto: Mogens Flindt
Viktorija Ivanovskaja fra Fusedmarc. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Rain Of Revolution

Land: Litauen

Det tunge skyts: Litauen kunne dårligt sende en mere garvet duo end Fusedmarc. Det er blevet sagt, at duoen har hævet det musikalske niveau i hjemlandet til et europæisk niveau, og bandet har optrådt i de baltiske lande samt Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Østrig, Belgien, Holland, Polen, Ungarn, Rusland, Grækenland og Tjekkiet.

Viktorija stiller op sammen med Denisas Zujevas.

 

Koit Toome & Laura

Laura skal nok få folk til at spærre øjnene op. Foto: Mogens Flindt
Laura skal nok få folk til at spærre øjnene op. Foto: Mogens Flindt
 

Sang: Verona

Land: Estland

På den igen: Smækre Laura fører an, når Estland skal forsøge at kvalificere sig til finalen. Og det sker med en rutineret duo. Laura har deltaget i Eurovision i 2005, mens Toome deltog i 1998.

Skørt: Der bliver ikke sunget så meget, når Laura varmer op til at gå på scenen. Hun går i stedet rundt og grynter en masse mærkelige lyde, der som regel får folk omkring hende til at bryde ud i grin.