Advarer mod 'Harry Potter'-bog

Et britisk universitet har valgt at tilføje en advarsel på pensumlisten mod 'Harry Potter', 'Hunger Games' og 'Det gyldne kompas'

'Harry Potter'-forfatter J.K. Rowling har været genstand for kritik efter en udtalelse, der bredt tolkes som transfobisk. Foto: John Nacion/Ritzau Scanpix
'Harry Potter'-forfatter J.K. Rowling har været genstand for kritik efter en udtalelse, der bredt tolkes som transfobisk. Foto: John Nacion/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Selvom 'Harry Potter'-bøgerne nok kan klassificeres som de allermest populære ungdomsbøger på verdensplan, har kritikken den seneste tid klistret til universet og ikke mindst forfatteren bag, J.K. Rowling.

Siden hun i 2020 lagde et opslag på Twitter, som bredt anses for at være transfobisk, har der ikke været stille omkring hende.

Senest valgte en britisk skole kort efter nytår at omdøbe en afdeling, der ellers var opkaldt efter den succesrige forfatter. Nu melder det britiske universitet University of Chester sig i koret af kritikere.

Ifølge The Daily Mail, som er kommet i besiddelse af pensumlister fra et litteraturkursus på universitetet, er den første 'Harry Potter'-bog nemlig en blandt tre ungdomsbøger, der er blevet udstyret med en advarsel.

'Selvom vi studerer et udvalg af ungdomslitteratur på dette kursus, kan de teorier, vi bruger til analyse af dem, lede til nogle svære diskussioner om køn, race, seksualitet, klasse og identitet'.

'Disse emner vil blive behandlet objektivt, kritisk og mest af alt med respekt. Hvis nogen har problemer med indholdet, opfordrer vi til, at de kontakter kursuslederen for at gøre opmærksom på det', lyder det.

De andre bøger, der er blevet udstyret med en advarsel, er 'The Hunger Games' af Suzanne Collins og 'Det gyldne kompas' af Philip Pullman.

Kursuslederen ved navn Richard Leahy har ifølge mediet tidligere kritiseret J.K. Rowling på Twitter, men profilen er efterfølgende blevet slettet.

Ingen andre pensumlister fra universitetet er ifølge The Daily Mail udstyret med advarsler.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind