Æres-Reumert til Lisbet Dahl: Jeg er jo bare én, man griner ad

Det er ikke mange forundt at få Reumerts Hæderspris, og Cirkusrevyens ukronede dronning fik da også noget af en overraskelse, da hun blev ringet op med meddelelsen.

- Det kom sgu’ bag på mig, og det er der ellers ikke meget der gør. Jeg blev så paf, at jeg sagde: ’Jamen jeg er jo bare én, man griner ad’. Og sådan tænker jeg slet ikke. Jeg har heller aldrig gået og tænkt: ’Hvorfor mon jeg aldrig har fået en Reumert-pris’. Og en Æres-pris - er det ikke et udtryk for, at man er ved at være gammel?

Straks blev Lisbet Dahls største problem kjolen til Reumert-festen.

- Gisp. Jeg fik nærmest en depression ved tanken om alle de butikker, jeg skulle ud og ind af, før jeg måske kunne finde noget. Faktisk vidste jeg, at jeg sandsynligvis i desperation ville ende med en ’pæn’ fruekjole, fordi jeg bare gav op, og det havde jeg ikke lyst til. For Fanden - jeg gider da ikke gå klædt som én på 70, griner pris-modtageren, hvis tøj-valg naturligvis gjorde hende til af aftenens flotteste kvinder.

Blød porno
Med Reumerts Hæderpris følger en check på 200.000 kr., og dem er fruen ikke ked af, for penge må der til.

- Jeg er forfærdelig med penge, så jeg er glad for jeg tjener godt. Det er nødvendigt, ellers ville mit liv se ret håbløst ud, griner hun højlydt.

Ikke at hun vælger sine job ud fra lønnen. Sådan tænker hun ikke. Faktisk går hun ikke rundt og vælger sine job. De kommer, og så tager hun dem.

Som den gang da hun uden at tænke videre over det, tog et job, hvor hun lagde stemme til en blød pornofilm.

- Jeg har aldrig fortalt det, for i virkeligheden syntes jeg, at det var vildt åndssvagt, og jeg havde oprigtig talt ikke tænkt over, hvad det indebar. Men i filmen ’Sømænd på sengekanten’ kunne den kvindelige hovedrolleindehaver ikke sige replikker, så dem speakede jeg. Problemet var, at det var også mig, der skulle stønne og lave alle de andre lyde, og det var godt nok pinligt. Uha det var flovt. Men så prøvede jeg da det.

Ikke kun blåhval
I begrundelsen for at give hende den fornemme pris slår Reumertkomiteen fast, at selv om hun kalder sig Cirkusrevyens svar på blåhvalen, så er hun meget mere end en mastodont i Bakketeltet. Hun er en blændende all-round skuespiller, der spænder fra det ultrafølsomme til det hylemorsomme.

Hun har spillet Ophelia i ’Hamlet’, Sally i ’Cabaret’, Edith Piaf i ’Mylord’ , en elefantridende Morgiana i ’Aladdin’ i Ulvedalene, adskillige tv-film og serier - senest en hovedrolle i ’Sommer’, hun fik sin filmdebut i 1974 og har desuden lavet masser af morskabsteater med Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær. Og for at det ikke skal være løgn er det indtil videre blevet til 31 sæsoner i Cirkusrevyen.

- Normalt siger jeg, at det tager et halvt år at lave Cirkusrevyen, og dertil skal jeg jo også lige holde lidt ferie og falde ned. Derfor er jeg forsigtig - normalt altså - med at sige ’ja’ til for meget andet. Men sidste år fik Ulf og jeg buddet om at lave ’Vores sensommer’ på Østre Gasværk, og det var en rolle, jeg ikke kunne sige ’nej’ til. En fantastisk forestilling, som vi begge har det godt med. Det er så nemt at arbejde med Ulf. Jeg tror, at vi fra første færd klikkede og vidste, at selv om vi som personligheder er dybt forskellige, så har vi samme humor og arbejdsstil - vores timing passer sammen. Og det er jo sådan set godt, for vi skal på turné med ’Vores sensommer’ til oktober og frem til december og igen lidt i januar. Det er en meeeeget lang turné, føler jeg, siger hun grinende og hovedrystende.

Priser fylder ikke
Lisbet Dahl er kommet i fornemt og farverigt selskab med Hædersprisen. Bodil Udsen var den første modtager, men også Jørgen Reenberg, Ghita Nørby, Kirsten Olesen, Preben Kristensen og Lars Mikkelsen er blandt de mange modtagere.

- Det er underligt, men jeg har vitterlig aldrig tænkt over den pris. Jeg tænker mest over, hvad der kommer i fjernsynet, og hvad jeg skal have at spise. Priser er ikke noget, der fylder meget.

Som datter af to skuespillere er hun nærmest skabt til scenen, men der har selvfølgelig været svinkeærinder undervejs - ikke mindst i kraft af fem børnefødsler.

- Uanset hvad har jeg altid været heldig. Jeg ved godt, at man ikke må sige sådan, men det er sandt. Jeg har faktisk aldrig gjort ret meget for at opsøge job. De er kommet til mig i et passende flow. Og det er vildt heldigt i et fag som mit. I min ungdom var det at rejse til udlandet med sit fag ikke noget, man gjorde – eller kunne. Så skulle man da være Ingrid Bergman. Men selv om jeg aldrig har drømt om udlandet, kan jeg godt forstå, at de unge prøver lykken internationalt nu. Det er spændende, og der er masser af penge i det. Det er dem vel undt.

Revydronningen er født d. 9. april 1946, så hun blev 70 i år. Men det gør hende ikke gammel, mener hun.

- Da jeg var barn, var dem på 60 og 70 gamle. Sådan er det ikke mere. Vi ligner ikke gamle mennesker, og vi klæder os ikke som gamle mennesker. Selvfølgelig er jeg ikke vårhare mere, men jeg vil ikke sætte mig ned og være gammel, fastslår hun og tilføjer, at hun i øvrigt som barn var træt af sin fødselsdato.

- Jeg brød mig ikke om, at de flagede på halvt i hele byen, men så muntrede min mor mig op og sagde: ’Det er kun indtil du kommer. Kl. 12. går flaget til tops og så bliver du fejret.’

Fik en hovedrolle-Reumert for andet år i træk
Selv om det er set en enkelt gang før, så er det ikke sædvane, at en skuespiller modtager Året Reumert for sine hovedroller to år i træk.

Men til bragende klapsalver - ikke mindst fra kronprinsesse Mary - er det, hvad der i år er sket for Olaf Johannessen i Operaen for sin fremstilling af den magtfulde og humørsyge godsejer i ’Puntila’ på Det Kongelige Teater.

Tidligere er denne dobbelthæder kun overgået Nicolas Bro, og Olav Johannesen var i sagens natur ikke bare overrasket, men også overvældet, da hans navn blev råbt op fra scenen, og han måtte op til Bodil Jørgensen, Rasmus Botoft og Nikolaj Stokholm for at hente sin Reumert-figur kreeret af John Kørner.

Den kvindelige pendant gik til Benedikte Hansen for rollen som den sorgramte kvinde i ’Tørst’ på FÅR302.

Årets forestilling blev Odense Teaters vampyr-stykke: ’Lad den rette komme ind’ og Årets kvindelige birolle gik til Mette Døssing for rollen som den jaloux køkkenpige, Kristin, i ’Frk. Julie’ på Aarhus Teater. Den mandlige birolle-statuette blev vundet af Flemming Enevold for rollen som nazist i ’Vintersolhverv’ på Det Kongelige Teater.

Der blev uddelt i alt 15 Reumert-priser og otte Talent-priser, og det er Bikubenfonden, der financierer festligheder og priser.

De har også fået en Æres-Reumert
2015 Kirsten Dehlholm, instruktør

2014 Henning Jensen, skuespiller

2013 Klaus Hoffmeyer, instruktør

2012 Tim Rushton, koreograf og leder af Dansk Danseteater

2011 Lars Mikkelsen, skuespiller

2010 Jytte Abildstrøm, skuespiller og teaterdirektør

2009 Silja Schandorff, danser

2008 Kirsten Olesen, skuespiller

2007 Stig Fogh Andersen, kgl. operasanger

2006 Thomas Lund, danser

2005 Preben Kristensen, skuespiller

2004 Karen-Lise Mynster, skuespiller

2003 Ghita Nørby, skuespiller

2002 Nikolaj Hübbe, kgl. Balletdanser/nu -mester

2001 Nikolaj Cederholm, dramatiker, instruktør, skuespiller og teaterdirektør

2000 Jørgen Reenberg, skuespiller

1999 Lisbeth Balslev, operasanger

1998 Bodil Udsen, skuespiller