Aflysning venter: - Tvunget til at holde fast

'Vi elsker 90'erne' må som mange andre festivaler indse, at arrangementet i maj ikke bliver til noget

'Vi elsker 90'erne' står til at skulle hele Danmark rundt over sommeren Foto: Per Lange / Ekstra Bladet
'Vi elsker 90'erne' står til at skulle hele Danmark rundt over sommeren Foto: Per Lange / Ekstra Bladet

Det er så sikkert som amen i kirken, at der ikke bliver nogen 'Vi elsker 90'erne'-festival i Rødovre 22. maj.

Som flere andre af de tidlige festivaler i 2021 er begyndt at måtte sande, bliver det med al sandsynlighed umuligt at samle folk til koncerter og fadøl denne maj.

Det fortæller arrangør af 'Vi elsker 90'erne' Riffi Haddaoui til Ekstra Bladet.

- Tror du oprigtigt på, at det kan lade sig gøre at afholde festivalen i maj?

- Nej, men vi er jo tvunget til at holde fast, fortæller arrangøren indledningsvist.

Riffi Haddaoui er helt overbevist om, at han må rykke sit show i maj til august, men alligevel skal han blive ved med at planlægge som om, at eventen løber af stablen.

- Sandheden er jo, at vi ikke kan gøre så meget, fordi vi måske mister vores støtte, hvis vi melder ud, at det er aflyst i maj.

Regeringen: Forstår frustrationen

Fra regeringen kan Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, godt forstå den frustration, som Brian Nielsen giver udtryk for.

Ordføreren opfordrer til lidt mere tålmodighed.

- Jeg kan godt forstå, at festivalerne og andre arrangører har brug for et svar.

- Derfor har vi nedsat en meget hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som om et par uger er klar med en anbefaling af, hvordan man ansvarligt og realistisk kan lave store arrangementer, siger Kasper Sand Kjær til DR.

Når anbefalingen fra ekspertgruppen er klar, skal den omkring partilederne, inden der så bliver taget en beslutning om, hvad der bliver givet grønt lys til.

ritzau

Derfor bliver han selv og hele holdet bag festivalen nødt til at dobbeltplanlægge på begge datoer, mens de 10.000 gæster, der har købt billet, også venter i spænding.

- Og vi ved jo godt, at der er chance for, at folk ikke kan deltage på den nye dato i august, fordi der er konfirmationer og alt muligt andet, og så vil måske 3000 have pengene tilbage.

Det er en stor logistisk udfordring, og det kunne have været undgået, hvis festivalerne havde modtaget en melding fra regeringen.

- Det er så åndssvagt. Der er planer for alt andet, og det må jo kunne lade sig gøre også at regne på det her.

Riffi og 'Vi elsker 90'erne' er helt klar, hvis de får grønt lys.

De kan på ingen tid få sat et lyntestcenter op, så folk kan komme ind på pladsen med god samvittighed.

- Men vi må jo vente og se, hvad der sker, lyder det.

Ud over arrangementet i Rødovre i maj, har festivalen lagt dage i andre danske byer fra 14. august og frem til 28. august.

Ekstra Bladet har tidligere afdækket, hvordan ejerne af Tinderbox og NorthSide har placeret teltpælene i skatteparadiset Luxembourg, men stadig beder den danske stat om bistand på sammenlagt 48 millioner kroner. Læs mere om sagen HER (kræver +abonnement)

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sidste år blev en række festivaler landet over aflyst på grund af corona.