Anmelder raser: Slut med alder på ALT.dk

Redaktionen på magasinet ALT.dk har valgt at droppe at nævne alderen på kilder, hvis det ikke er relevant

René Fredensborg raser.
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

- Man er jo ikke sin alder, lyder det fra ALT.dk's chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, 49, til Ekstra Bladet.

31. januar kom Rikke Støttrup med en leder i ALT.dk, hvor hun annoncerede magasinets beslutning.

'Nu fjerner 'ALT for Damerne' den information som en standard' - altså alder, lyder det blandt andet i klummen.

Det er altså slut med alder i faktaboksen, hvis bladet ikke længere finder det 'relevant', som de selv skriver.

Rikke Støttrup mener, at alder er en god serviceoplysning, men sætter spørgsmålstegn ved, om det altid bør nævnes.

- Man må spørge sig selv, hvad er det, jeg skal bruge det her til? Er det i virkeligheden et stempel, vi giver hinanden, så vi nogle gange er med til at skabe et usundt sammenligningsgrundlag for læseren?

Not just like that
Rikke Støttrup tager i sin leder udgangspunkt i serien 'And Just Like That', hvor man ser castet fra 'Sex and the City' 20 år senere. Hun er træt af, at alt, hvad serien handler om, er hoftesmerter, plastikkirurgi, hensygnet sexliv og manglende evne til at forstå de unge.

- Hvis 'And Just Like That' slet ikke havde taget de problematikker op, man oplever, når man er 55, havde det så ikke også kunnet skabe et negativt sammenligningsgrundlag?

- Man er jo ikke nødvendigvis sin alder. Det er også derfor, det ikke skal stå i en faktaboks. Man er jo et helt menneske i alle de år, man lever. Så man kan jo starte med at sætte historierne først frem for at sætte alderen først, som jeg synes, de har gjort i serien.

- Men hvorfor så ikke fjerne faktaboksen helt?

- Det spørger jeg også mig selv om.  I TV 2's voxpops har de altid beskæftigelse med. Og spørgsmålet er, om det ikke også er med til at placere folk i bokse. Måske kunne jeg høre budskabet bedre, hvis jeg ikke vidste, hvad personen var.

- Hvor ender det så? Ud fra den logik bør man også fjerne billeder af folk.

- I den her  brydningstid kan det godt føles, som om vi er på vej et sted hen, hvor det kræves af os, at vi alle sammen skal være blinde. Vi skal være blinde for, hvilken en farve vi har, hvilket køn vi har, hvilken alder vi har, og om man er tyk eller tynd. Det er idealet for den diskussion, som foregår lige nu. Og det kan vi ikke forlange. Men vi kan godt stille os selv spørgsmål og justere vores forudindtagede holdninger i mindre skala.

Ikke sat i sten
Rikke Støttrup fortæller desuden, at hvis der kommer en kæmpe folkemodstand mod ændringen, kan de finde på at gå tilbage til konsekvent at nævne alder. Men i den næste tid vil ALT for Damerne altså se, om de kan være med til at aftabuisere alder.

Ekstra Bladets René Fredensborg er ikke enig i Rikke Støttrups tolkning og synes faktisk, at bladet selv er med til at gøre alder til et tabu. Du kan se hans reaktion på initiativet i toppen af artiklen.

,

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind