Anti Social Media dagen derpå: - Vi har ikke tabt noget

Det danske Grand Prix-band er ovenpå efter Eurovision-fiaskoen

Anti Social Media var ikke helt så fjolleglade, som de plejer at være, da Ekstra Bladet mødte dem onsdag eftermiddag. (Foto: Mogens Flindt)
Anti Social Media var ikke helt så fjolleglade, som de plejer at være, da Ekstra Bladet mødte dem onsdag eftermiddag. (Foto: Mogens Flindt)

WIEN (EKSTRA BLADET): Tirsdag aften var Anti Social Media på deres livs vildeste rutsjebanetur. Selvom de fire gutter leverede en helt igennem godkendt præstation på scenen, fik de en ordentlig lussing af Europa, der smed Danmark ud af Eurovision Song Contest før finalen for første gang siden 2007.

Anti Social Media har valgt at blive i Wien under resten af Grand Prix-ugen for at bakke de andre deltagere op - og vise sig som gode tabere. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur Under en million fulgte Anti Social Medias fiasko

Da Ekstra Bladet møder Philip, Emil, Nikolaj og David dagen derpå, har de haft tid til at sunde sig oven på den kontante afklapsning.

- Det kan godt være, at vi røg ud af Eurovision, men i det store billede synes jeg bare ikke, at vi har tabt noget. Det er kun fire måneder siden, at vi har mødt hinanden – og se hvor meget vi allerede har fået ud af det. Der er ingen, der kan tage fra os, at vi har fået denne her oplevelse. Og har lavet en ep, der allerede er ude. Og vigtigst af alt, vi har hinanden og vi har et band. Alt det har vi vundet, siger forsanger Philip Thornhill.

Den holdning deler bandets trommeslager Emil Vissing.

- Vi har ingen at være sure på. Der var ingen, der snublede på scenen eller sang falsk. Og det giver jo god grobund for, at vi kan fortsætte bandet her sammen.

Anti Social Media har kun spillet sammen i et par måneder, men der er allerede stor kærlighed i bandet. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur Anti Social Media: Skålede skuffelsen væk i nat

Og det er lige præcis, hvad de har tænkt sig at gøre. Blive sammen som et band. Anti Social Media er helt bevidste om, at det at have deltaget i et Melodi Grand Prix ikke er nogen sikker vej til succes i Danmark. Tværtimod.

- Vi er godt klar over, at vi skal ud og bryde nogle statistikker nu. Men vi er altså klar til at knokle for det. Og vi regner ikke med, at bare fordi, vi har været i fjernsynet, så kommer alt let til os. Vi skal arbejde mindst hård lige som alle andre bands, siger Philip Thornhill.

- Tænker I, at I bliver det band, der begraver den der med, at når man har været med i Melodi Grand Prix, så bliver man ikke til noget?

- Det bliver vi da nødt til, siger bassist David Rønne Vang med stor overbevisning i stemmen.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik her, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

12 kommentarer
Vis kommentarer