Legendariske Herreys til Dansk Melodi Grand Prix

De er kongerne af guldsko. Nu kommer svenske Herreys til det danske Melodi Grand Prix

Herreys stimler for en sjælden gang sammen og giver deres Grand Prix-hit 'Diggi-loo diggi-ley'. (Foto: DR)
Herreys stimler for en sjælden gang sammen og giver deres Grand Prix-hit 'Diggi-loo diggi-ley'. (Foto: DR)

De svenske Herreys-brødre Richard, Louis og Per Herrey tog hele Europa med storm og vandt Eurovision Song Contest i 1984 med deres 'Diggi-loo diggi-ley'.

Den 26. januar er de tilbage på Grand Prix-scenen, når de gæster Dansk Melodi Grand Prix 2013 i Jyske Bank Boxen i Herning.

De tre guldsko-klædte herrer stiller ikke op i selve sangkonkurrencen. De er sammen med nogle af Grand Prix'ets andre helt store stjerner hyret til at underholde i pausen, når stemmerne tælles op.

Læs også:

Louise Wolff: Det bliver dyrt i kjoler

Manden, der kaldes for selveste Mr. Grand Prix, irske Johnny Logan, går på scenen i Herning med sit største hit 'Hold me now' og engelske Brotherhood of man skal spille 'Save Your Kisses For Me'.

Hvilke ti numre, der skal dyste ved Grand Prix-konkurrencen bliver offentliggjort den 16. januar.